Annonce

Misser vender hjem
mis.jpg

Jørgen Misser Nielsen skifter dirigentstokken ud med klarinetten, når han underholder i Sognehuset

Jørgen Misser Nielsen skifter dirigentstokken ud med klarinetten, når han underholder i Sognehuset Foto: Presse
Foredrag Det er en af Rødovres fremmeste musikere og et ægte bysbørn, der kommer på besøg, når kapelmesteren og dirigenten, Jørgen Misser Nielsen underholder på knap så slap line i Sognehuset ved Rødovre Kirke.
Fakta

Torsdagscaféen finder sted den 15. november klokken 19.30 i Sognehuset, Kirkesvinget 3.

Han har stået foran et publikum uanede mængder af gange. Han er vant til, at der bliver musestille i ethvert lokale, når han forsigtigt, men bestemt banker med dirigentstokken.

Hvad enten det er som frontfigur for det prisbelønnede Rødovre Concert Band eller som underviser ved Det Kgl Danske Musikkonservatorium, nyder Jørgen Misser Nielsen både stor faglig og personlig respekt.

Annonce

Han har undervist siden 1970 og har modtaget flere vilde priser.

Ikke mindst Fritz Buschs Mindelegat og Jacob Gades Legat, samt senest Rødovre Musikpris sammen med resten af det lokale orkester.

Den 15. november er det dog helt uden rygdækning, at du kan opleve Jørgen alene med sin klarinet i Sognehuset i Kirkesvinget.

”Han har lovet at indvie os i sit liv og levned,” fortæller formand for aktivitetsudvalget i menigheden, Ingelise Geller.

Et lille kuriosum er, at Jørgen Misser Nielsen faktisk er døbt, konfirmeret og viet i Rødovre Kirke, så der er med andre ord tale om noget af et comeback til musikeren og manden.

 

Kommentarer
Top