Annonce

Maskeret knivrøver på fri fod
rema1000_002_241018_BP.jpg
Røveren stak af i ukendt retning efter røveriet tirsdag aften mod Rema 1000 på Roskildevej. Foto: Brian Poulsen
politi En ukendt gerningsmand begik tirsdag aften røveri mod Rema 1000 på Roskildevej. Politiet beder nu om hjælp.

Tirsdag aften sluttede dramatisk for de ansatte i Rema 1000 på Roskildevej. Omkring lukketid klokken 22 kom en maskeret mand med en køkkenkniv ind i forretningen og truede sig til kassebeholdningen. Medarbejderne forholdte sig i ro imens røveren tog penge op af kassen og lagde dem i en plastikpose.
”Han løber fra stedet med et ukendt beløb og i en ukendt retning,” fortæller vagtchef Brian Holm fra Københavns Vestegns Politi.

Den maskerede knivrøver beskrives som mand, 180-190 cm. høj, almindelig af bygning, talte med dansk accent og bar sort jakke og sorte sko med hvide snørebånd.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen.
Henvendelse døgnet rundt på tlf: 43861448/114.

Kommentarer
Top