Annonce

Lørdag er U2-dag
u2.jpg

På lørdag er der U2 kopier på Rødager Bodega, som går helt Vertigo. Foto: Presse

På lørdag er der U2 kopier på Rødager Bodega, som går helt Vertigo. Foto: Presse Foto: Presse
Koncert Det kan godt være, de ikke er even better than the real thing, men lørdag den 27 oktober bliveren ”Beautiful day” på Rødager Bodega, hvor der er dømt U2 plagiat i særklasse. 

Var du også en af dem, der ikke havde råd eller tid. Ej vent, bare råd…til at opleve U2 i Royal Arena, får du nu chancen for en ny tur til zooropa, når Vertigo U2 Tribute indtager Rød Stue på Rødager Allé. 

Det festlige kopiband har i et stykke tid lagt brænde i kakkelovnen. 

Annonce

”Det har længe været under opsejling. Vi elsker simpelthen U2 så meget alle sammen. Det ligger ligesom på alles musikalske krybdyr hjerne. Så mange følelser, farver & minder trækker i os når vi lytter til U2,” lyder det fra orkesteret. 

”Når vi spiller det ’live’ er det ikke til at få armene ned. Det føles lidt som når vi runder midnat nytårs aften og fyrværkeriet eksplodere. Selvom flere af os er engagerede med kendte navne og etablerede jam bands & fest-orkestre, er dette blevet et ’hjertebarn’ for os alle fire,” siger drengene ærligt. 

Fra Søren Egeberg, som huserer bag baren på Rødager, der ellers selv er kendt for at være til lidt mere rocket rock, lyder der en klar anbefaling af bandet denne lørdag.

Ikke mindst fordi de har bygget lyd og gear op efter U2s egen model for at lyde så autentiske som overhovedet muligt. 

”Nå ja, og så har trommeslagteren (det sagde han faktisk, red) turneret med Depeche Mode,” lokker Søren Egeberg. 

 

FED KONCERT: På lørdag er der U2 kopier på Rødager. Foto: Presse

Kommentarer
Top