Annonce

Landsret sender hypnotisør 3,5 år i fængsel
retten-i-glostrup_201107_BP.jpg

Retten i Glostrup havde ret, da de idømte hypnotisøren fra Rødovre 3,5 års fængsel mener Landsretten, der har stadfæstet dommen.

Retten i Glostrup havde ret, da de idømte hypnotisøren fra Rødovre 3,5 års fængsel mener Landsretten, der har stadfæstet dommen. Foto: Brian Poulsen
Politi To voldtægter og otte overgreb sender nu hypnotisøren fra Rødovre Centrum 3,5 år i fængsel. Det står fast efter Østre Landsret i onsdags stadfæstede en afgørelse fra Retten i Glostrup.
Fakta
  • Krænkelserne, der blandt andet tæller to deciderede voldtægter og blufærdighedskrænkelser, fandt primært sted i klinikken i Rødovre Centrum i perioden fra maj 2014 til november 2016, men den tidligere hypnotisør er også tiltalt for, tilbage i 2010 på en adresse i Høje Taastrup, at have skaffet sig samleje med en 17-årig, som han ved hypnosebehandling hensatte i en tilstand, hvor hun ifølge tiltalen var ude af stand til at modsætte sig handlingen.
  • Sagen mod hypnotisøren rullede for alvor sidste efterår efter BT omtalte sagen med den dengang 16-årige pige.
  • Det fik herefter flere kvinder, der også har følt sig krænket under behandlinger, til at henvende sig til Københavns Vestegns Politi, der herefter opfordrede piger og kvinder der har været udsat for krænkelser i hypnose-klinikken på kontorgangen i Rødovre til at stå frem.

Michael Ole Anker Poulsen, der i flere år drev hypnoseklinikken Hypnotic på kontorgangen i Rødovre Centrum, skal tre og et halvt år i fængsel.
Det lå allerede i luften, da Retten i Glostrup afsagde dommen for noget tid siden, men den 43-årige hypnotisør fastholdt sin egen version af sagen og ankede dommen til Østre Landsret. Det fik han imidlertid ikke meget ud af oplyser anklagemyndigheden på Twitter.
Østre Landsret har istedet stadfæstet dommen fra Retten i Glostrup og idømmer ham samme fængselsstraf, altså fængsel i tre år og seks måneder for to voldtægter og otte overgreb.

Gammel sag
De første overgreb skete ifølge anklageskriftet helt tilbage i 2010, hvorefter hypnotisøren gennem flere år voldtog, befølte og udnyttede flere kvinder og piger i klinikken i centeret.
Selv har han til Rødovre Lokal Nyt forklaret, at han har været uenig i omstændighederne og ikke ment, at der har været talt om hverken voldtægt eller overgreb i forbindelse med hypnoseakten.
I alt drejede tiltalen sig om forhold mod ti kvinder, som han blandt andet befølte på kønsdelene uden på tøjet. Nogle af kvinderne havde han også seksuelt samkvem med.
Lokal Nyt har fået aktindsigt i anklageskriftet, der viser, at den mandlige hypnotisør til at starte med var tiltalt for 17 krænkelser mod ni forskellige piger og kvinder. Anklageskriftet viser samtidig, at pigerne og kvinderne på gerningstidspunktet var i alderen 16 til 48 år.
I foråret blev han i forbindelse med retssagen i Glostrup slået i hovedet af en mand, der kaldte ham for et pædofilt svin.

Annonce
Kommentarer
Top