Annonce

Håndbold mod cancer
WEB_KnækCancer2018PDF.jpg
RHs damer, da de sidste år bidrog til Knæk cancer. Foto: Brian Poulsen / arkiv
knæk cancer Rødovres håndbolddamer i 2. division sætter fokus på knæk cancer, når de løber på banen på fredag og Brøndby kommer på besøg. Der er flere initiativer og alle indtægter går ubeskåret til ’Knæk Cancer’.

Der er lagt til en ekstra ordinær håndbold-aften, når Rødovres damer i 2. division møder Brøndby, ifølge målvogter for RH Trine Marie Hammer.
”Vi følger op på sidste års arrangement, da det går til en god sag. Planerne er, at dørene åbner klokken 18.15, mens kampen starter klokken 19. Indgang koster 50 kroner for alle denne aften, men dog kun 20 kroner for vores ungdomsmedlemmer og alle indtægter går ubeskåret til knæk cancer.”
”Der vil være åbent i Stadionhallens cafeteria, som vi kalder tutten, der donerer 10% af aftenens salg. Det bliver muligt at købe lodder og deltage i forskellige konkurrencer, som kan lade sig gøre, fordi vi fået sponsoreret en masse forskellige præmier, blandt andet af Mighty Bulls, Danske Bank i Rødovre Centrum og en masse små virksomheder samt privatpersoner,” siger Trine, der glæder sig over, at Sportyfied igen i år har fået specialproduceret trøjer, som damerne varmer op i. Trine Hammer fortsætter:
”Store dele af klubben er inddraget, for ’RH specials’ vil sidde i entréen og U8 afdelingen samt U10-pigerne vil løbe med spillerne ind på banen, når de introduceres før kampen.”
”Vi håber selvfølgelig på, vi kan få så mange mennesker i hallen som muligt. Derudover håber vi at skabe en rigtig god aften, men det vigtigste er, at vi kan samle så mange penge ind som muligt til en god sag,” slutter hun.

Kommentarer
Top