Annonce

Er du Rødovres nye hus-kunstner
Fernisering_aaben_udstilling_14_IN.jpg

Der er som regel gang i den, når der er fernisering på Åben Udstilling, hvor borgerne kan udstille deres egen kunst.

Der er som regel gang i den, når der er fernisering på Åben Udstilling, hvor borgerne kan udstille deres egen kunst. Foto: Arkiv
Kunst Tiden er kommet til, at de lokale kunsttalenter viser deres evner frem på årets åbne udstilling. Har du et værk, du mener skal vinde?

Én gang om året får lokale kunstnere mulighed for at vise deres talenter og værker frem for hele byen. Det sker, når der er Åben Udstilling på Rødovre Bibliotek. Det er den årlige klassiker, hvor Rødovreborgerne slår deres kunstneriske folder helt ud over den store sal i de arkitekttegnede omgivelser. 

“Der kan indleveres to værker efter eget valg. Indlevering af værker kan ske mandag d. 19. november kl. 13.00 – 17.00 på Rødovre Bibliotek. Hvis du er forhindret, kan du træffe aftale mig,” siger litteraturformidler Sara Ludvigsen, der også kan kontaktes på mail: cn23745@rk.dk.

Annonce

Åbningen af årets udstilling markeres ved en stor fernisering lørdag den 24. november klokken 10. Her vil årets værker blive præsenteret og årets priser fra Kultur- og Fritidsudvalget vil blive overrakt til de udvalgte kunstnere. 

“Publikum kan stemme på deres favoritværk til og med lørdag den 8 og værket vil blive offentliggjort på bibliotekets hjemmeside og sociale medier mandag den 10. december,” oplyser Sara Ludvigsen. Udstillingen kan ses fra mandag d. 26. november til lørdag d. 15. december i bibliotekets åbningstid – dog kan udstillingen være midlertidigt lukket i tilfælde af øvrige arrangementer.

 

Kommentarer
Top