Annonce

Den Gyldne Duo og det grå guld
DSC_0064.jpg
Tormod Vinsand og Iben Vestergaard spiller på Dorthe Mariehjemmet ved Spil Dansk Dagen. Foto: Frederikke Due
spil dansk Der blev sunget direkte fra hjertekulen, da Den Gyldne Duo fejrede Spil Dansk Dagen på et plejehjem i Rødovre.

Med al respekt for ærbødighed og faglig distanceren, så ser det altså hyggeligt ud, når 50 beboere på et pleje-
hjem nynner med til en lille intimkoncert, mens en enkelt dirigerer med pianisten og en anden rejser sig op til en 10-sekunders dans.
Meget mere kunne Den Gyldne Duo næppe have forventet af koncerten på Dorthe Mariehjemmet i anledning af Spil Dansk Dagen tirsdag formiddag.
“Dagen handler om, at danskere synger og spiller sammen. Det er ikke vigtigt, om det er på dansk, for det handler om musik,” fortæller pianisten Tormod Vinsand, der til daglig er leder af Musikskolen i Rødovre.
“Vi har valgt at optræde for de ældre, fordi de ikke bliver tilgodeset så meget musikalsk her i Rødovre,” tilføjer han.
Foran klaveret havde sangerinden Iben Vestergaard en festlig dag på ‘kontoret’.
“Kontakten til dem man synger med og for er noget helt andet her på
plejehjemmet, end et betalende publikum,” siger Iben Vestergaard og tilføjer:
“Det er fra hjerte til hjerte, for vi prøver at få hjertet med og skabe en stemning, hvor de forsvinder lidt og kommer tilbage i tiden. Det er den største gave, når musikken kan give minderne tilbage til dem.”

Der blev lyttet og hygget intenst. Foto: Frederikke Due

Annonce
Kommentarer
Top