Annonce

“Danskerne smider penge på gaden”
elefant.jpg

Hvordan ville du se Rødovre, hvis du så byen for første gang?

Hvordan ville du se Rødovre, hvis du så byen for første gang?
Kunst og kultur Hvad vil det egentlig sige at være på flugt eller i transit? Dét har studerende fra Vestegnens VUC & HF lavet en udstilling om på KØS, museum for kunst i det offentlige rum.

Når man kommer fra nogle af Verdenens fattigste lande, kan det være vildt at flygte til Rødovre, hvor folk smider penge på gaden, men også har møntvaskerier.
For det er faktisk sådan, nogle af de flygtninge, der kommer til Danmark ser med måben på vores samfund.
Det store spørgsmål, som en gruppe elever fra Vestegnens VUC & HF har sat på billed, er dog, hvordan ser vi det selv, hvis vi tager kameraet for øjet og går på opdagelse i byen.
Det er der kommet en flot fotocollage ud af, og de bedste af billederne er så gode, at de nu udstilles på KØS, Museum for kunst i det offentlige rum.
“Vi har været ude og tage billeder i grupper omkring hjemløse og immigranter. Billederne kommer til at køre på en slide og så er der også en udstilling, hvor vi forholder os til temaet omkring immigranter,” fortæller Lotte Rasmussen fra den lille gruppe.

Annonce

De forstår ikke vores liv
I bilen på vej til Køge, hvor KØS findes, fortæller de, at det ikke er svært at sætte sig ind i, at andre ser på deres by med anderledes blikke.
“På VUC er vi i forvejen en blandet flok og immigranter er en del af hverdagen. Nogen er kommet i en ung alder og der er også flygtninge her, som giver andre perspektiver, end dem vi er vant til,” tilføjer hun.
“Gruppen var så heldig, at Mohammed selv kunne fortælle om det at ligne en fremmed, så har ham har de brugt som hovedperson på billeder fra et forladt hus og i det hele taget om at sove på en bænk og være flygtning.
“Spørgsmålet for os var lidt; hvad ser en immigrant, når han kommer til Rødovre, hvilket var ret sjovt, for der var cirkus i byen der, men man ser jo også kvinder i mandejobs og folk, der reparerer huller i jorden og vandledninger, der er gået i stykker, så det bare fosser ud med rent,” fortæller gruppen nærmest i munden på hinanden:
“Thomas tilføjer langt fra telefonens indbyggede mikrofon:
“Nogle så også penge på jorden. Fordi folk godt kan komme til at tabe penge uden at tænke over det. Det er ikke noget man gør andre steder, så det gør jo indtryk.”

Lærer noget om sig selv
Udstillingen på KØS løber frem til februar 2019. På skolen understreger, kommunikationsmedarbejder, Eva Glæsner, at der er blevet arbejdet intensivt.
“Vores kursister deltager i en workshop-række med to af de største fotokunstnere herhjemme, Tina Enghoff og Kent Klich. Sidstnævnte er aktuel med en soloudstilling lige nu på Den Sorte Diamant i Københavnm,” siger hun og tilføjer:
“Kursisterne producerer egne fotografiske fortællinger og får grundlæggende indføring i fotografiet som genre.”
Alt sammen vel at mærke uden at glemme det overordnede tema, for som Mohammed på 20 år sagde:
”Jeg tænkte: Hvad er det mærkeligste her for en flygtning? Vi tager ting meget for givet, men når man tænker som en flygtning, er der rigtig meget, som er mærkeligt. Jeg syntes selv, at jeg lærte noget om mig selv i dag. Jeg tror man udvikler sig meget som person af at se ting fra andres synsvinkel.”

Kommentarer
Top