Annonce

500 skolestartere skal i Det Kongelige Teater
gl_scene_publikum.jpg
Det Kongelige Teater er ikke kun forbeholdt herskabet. I næste uge skal 500 kommende skolestartere fra Rødovres børnehaver opleve det historiske sted indefra. Foto: Presse
kulturoplevelse ”At opleve Gamle Scene i Det Kongelige Teater er lidt ligesom en dannelsesrejse og den skal børnene i Rødovre ikke snydes for,” siger pædagogisk konsulent Natalia Olsen inden næste uges tur, hvor knap 500 kommende skolestartere skal i teater.

Torsdag den 11. oktober kommer rigtig mange børnehavebørn til at opleve noget, som de aldrig har prøvet før. Her skal de nemlig i på Det Kongelige Teater i hjertet af København. Børnene, der alle har det til fælles at de skal starte i skole til næste år, vil blive hentet i busser i daginstitutionerne og kørt ind til det historiske teater, hvor de på Gamle Scene kan sætte sig trygt til rette og opleve en vaskeægte balletforestilling.
”Jeg kan garantere dig for, at det er en stor oplevelse for en femårig at træde ind i Det Kongelige Teater og sætte sig ned i veloursæderne og opleve det historiske sted,” siger Natalia Olsen, der er pædagogisk konsulent i Rødovre Kommune.

Fælles oplevelse
Formålet med turen er, at give børnene en helt særlig og fælles kulturel oplevelse, som de kan dele med hinanden. Rødovre Kommune har en særlig ordning med kulturpædagoger i daginstitutionerne, så alle børn får kulturoplevelser, som de ellers ikke have fået – både på stuerne og ude i byen.
”Det er tredje år i træk vi arrangerer turen og det har været store succeser de foregående og derfor er det gået hen og blevet en god tradition. Sidste år talte jeg min en familie, der fortalte, at deres barn nu var den første i familien, der havde været i Det Kongelige Teater og de var meget stolte,” siger Natalia Olsen.
I år skal børnene ind og opleve balletforestillingen ”Kom Bamse, nu balletter vi!”.

Annonce
Kommentarer
Top