Annonce

450 børnehavebørn Skraldgrinede i Det Kongelige Teater
Kgl-Teater-Bamse-181011-12.jpg
Forestillingen ”Kom Bamse, nu balletter vi! ramte plet hos kommunens mange børnehavebørn. Foto: Per Dyrby og Red.
Bamse var langt fra en yndefuld danser, men med hjælp fra eleverne på Det Kongelige Teaters Balletskole, fik han givet 450 lokale børnehavebørn en oplevelse de sent vil glemme.

Thea og Amin fra Børneinstitutionen Broparken har sat sig godt til rette i de velourbetrukne røde sæder i Det Kongelige Teater. Om få minutter går tæppet til teaterforestillingen ”Kom Bamse, nu balletter vi!”, der forener det kendte univers fra DRs ’Bamses Billedbog’ med moderne ballet af høj klasse.
Hverken Thea eller Amin har før været i et teater med så højt loftet og de er begge enige om, at det er et flot sted de er kommet hen.
”Her er meget flot og der er guld-ting i loftet,” siger Thea imens hun læner hovedet tilbage for at betragte det smukt dekorerede teater.

Barme var til stor morskab
I 60 minutter sad godt 450 af Rødovre Kommunes kommende skolestartere med øjne så store som tekopper og slugte alt hvad de så med stor appetit.
På en af landets mest ikoniske teaterscener var de vidne til en balletforestilling der på fornem vis kombinerede alt fra bamses univers med ballet af høj klasse. Der var stille i salen, når der blev danset og børnene skraldgrinede, når bamse i ført lyserødt balletskørt slog en bøvs og faldt på halen.

Annonce

Kulturoplevelser for alle
Turen i Det Kongelige Teater er en del af Rødovre Kommunes samlede kulturformidling til børn.
Formålet med turen er at give børnene en helt særlig og fælles kulturel oplevelse, som de kan dele med hinanden. Rødovre Kommune har en særlig ordning med kulturpædagoger i daginstitutionerne, så alle børn får kulturoplevelser, som de ellers ikke have fået – både på stuerne og ude i byen.
Idéen med at ansætte kulturpædagoger Rødovre Kommune startede som et toårigt forsøg, men ordningen blev sidste år gjort permanent.
”Jeg synes, at børnene var dygtige til at sidde stille og de levede sig fantastisk ind i stykket og fik givet den gode Bamse nogle gode råd undervejs,” fortalte Rødovre Kommunes børne- og kulturdirektør, Jette Egholm, der ikke er i tvivl om, at oplevelsen på mange måder har gjort indtryk på børnene.
”De har fået en oplevelse ved at se Bamse og Kylling danse ballet på scenen, men de har også siddet midt på Gamle Scene i Det Kongelige Teater og det er kulturformidling i sig selv. Stedet giver børnene en oplevelse i sig selv og den er der ikke mange børn der får. Det er samtidig en oplevelse de har været sammen om, når de starter i skole til næste år,” fortalte Jette Egholm efter forestillingen.

Kommentarer
Top