Verdens hårdeste sølvmedalje på to hjul
michael-knudsen-1.jpg
'Red Bull Trans Siberian Extreme' blev kørt fra den 24. juli til 17. august. Michael Knudsen brugte 333 timer på at tilbagelægge de 9000 kilometer fra Moskva til Vladivostok. Til sammenligning havde årets Tour De France en samlet længde på 3.351 kilometer Foto: Red Bull Media Foto: Red Bull Media
vild bedrift Rødovreborgeren Michael Knudsen gennemførte i august måned et cykelløb, der får Tour De France til at ligne en hyggelig søndagstur.

Ultracykelrytteren Michael Knudsen fra Rødovre har, som den kun sjette person i Verden, gennemført et cykelløb, som af mange betegnes som Verdens hårdeste. Løbet hedder ’Red Bull Trans Siberian Extreme’ er Verdens længste cykelløb på mere end 9.000 kilometer tværs gennem Rusland.
Fordelt over 15 etaper fra Moskva til Vladivostok brugte Michael 25 dage på at komme i mål. Han stillede til start sammen med fem andre ryttere og kom i mål som nummer to godt 15 timer efter den tyske vinder, Pierre Bischoff og 13 hurtigere end brasilianeren Marcelo Florentino Soares.
”Jeg bruger elektronisk gear og min bagskifter på cyklen endte med at gå ud af drift undervejs grundet regnen og noget andet snavs på etaperne, så jeg måtte skifte til min reservecykel nogle gange. Vi bestilte en ny bagskifter undervejs fra Danmark, men det blev taget i tolden i Moskva,” siger Michael Knudsen.

Kraftpræstation
Michael Knudsen fortæller til Lokal Nyt, at løbet blev kørt med hjernen.
” Jeg kørte mit eget løb og sluttede 15 timer efter vinderen. På de rigtigt lange etaper kørte jeg mit eget tempo, så jeg ikke ødelagde kroppen. Jeg leverede det bedste jeg kunne og jeg er sindssygt glad for min 2. plads. Det er rigtig dejligt at være hjemme hos min lille søn igen, men det var en rigtig stor oplevelse og jeg er enormt glad og stolt over løbet, ” siger Michael.

Annonce

Michael Knudsen med beviset for sin indsats. Foto: Red Bull Media

Kommentarer
Top