Annonce

Skruebrækker – eller hva’?
Erik_hansen_liberal_alliance.jpg
"Så for mig at se, så har de to herrer taget et modigt valg - men har gjort det af hensyn til dansk fodbold," skriver Erik Rico Hansen Foto: Presse
debat Debatten om to Avarta-spilleres optræden på "vikar-landsholdet" i går har - mildest talt - været præget af denne anklage og endda med betegnelser, der faktisk var både værre og endnu mere nedladende.

At være skruebrækker betyder i min terminolig (og iflg. Wikipedia), at du påtager der noget arbejde, som andre har en aftale (ofte overenskomst) om at udføre.

Mange er gået ud fra, at DBU skal betegnes som arbejdsgiver. Nixen-bixen – DBU er en interesseorganisation, og de penge DBU tjener bruges til at udvikle fodbolden i Danmark, til de øvrige landshold, til træneruddannelser, til fodbolduge i sommerferien o.s.v. 

Annonce

DBU er jo ikke sat i verden til at skulle lave overskud til nogle ejere – modsat normale arbejdsgivere.

I den forbindelse glemmer de fleste, at Divisionsforeningen (sammenslutningen af divisionsklubber) og Spillerforeningen jo ved flere lejligheder har “bokset” om feriepenge, barselsorlov og andre forhold, der hører hjemme i en normal overenskomst.

Så for mig at se, så har de to herrer taget et modigt valg – men har gjort det af hensyn til dansk fodbold. Jeg har kun to ting at sige til det:

1. Kæmpe respekt for jeres valg og tillykke til Danmarks anfører (fra Avarta) i Slovakiet.
2. Bare det var mig.

 

Erik Rico Hansen
Rekordholder med 402 kampe for Avartas divisionshold.

Kommentarer
Top