Annonce

Se dit snit til en god dag på gården
D3026EC1-D65F-4FFE-9B98-8D298CED81A7.jpg
Hvis du er nybegynder, er der hjælp at hente fra de erfarne snittere. Foto: Privat
snittefestival På lørdag vil der blive snittet i så mange stykker træ på Rødovregaard, at selv gavflaben Emil fra Lønneberg ville gøre store øjne.

Lørdag den 15. september er ’International Snittedag’ og i samarbejde med Heerup Museum inviterer sammenslutningen af snittere i Danmark til en dag, der står i ‘snittens’ tegn.
”Det kan være helt meditativt at sidde med en pind eller et stykke træ og se noget vokse ud af det. Nogle snitter smørknive og knager, andre snitter figurer, fade og meget mere. Det er kun fantasien, der sætter grænser,” fortæller Pia Cederval Andersen, der på dagen vil medbringe en håndfuld knive. Hun opfordrer alle
interesserede til selv at medbringe snitte- og huggeværktøj.
”Nybegyndere ud i snitteriet skal nok få råd og vejledning, så de kommer godt i gang. Erfarne snittere hjælper gerne. Hvis man lige har beskåret noget træ i haven, er man velkommen til at tage det med, ellers er der træ til rådighed fra min have,” siger Pia Cederval Andersen.
Den ’Internationale Snittedag’ bliver markeret på Rødovregaard fra klokken 11-15.

Kommentarer
Top