Annonce

Rødovre tager ikke lommepenge fra udsatte unge
roedovre-raadhus_004_251116_RED.jpg
Rødovre Kommune blev i sidste uge hængt ud for at tage anbragte unges lommepenge. Det afviser kommunen blankt, at man gør. Foto: Arkiv
lommepenge Rødovre Kommune blev i sidste uge hængt ud for at tage anbragte unges lommepenge. Det afviser kommunen blankt, at man gør.

Sidste år fratog 13 danske kommuner lommepengene fra anbragte unge under 18 år.
Det er en regel i serviceloven, der giver danske kommuner mulighed for at opkræve
egenbetaling fra anbragte unge under 18 år, hvis de har et fritidsjob og, ifølge Dagbladet Information, som har set nærmere på en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, skulle Rødovre Kommune være én af kommunerne.
Det afviser Rødovre Kommune dog.
“Ifølge serviceloven har kommunerne mulighed for at trække anbragte unge i deres lommepenge, men det er ikke en mulighed, som Rødovre Kommune gør brug af – af hensyn til de unge,” oplyser chefkonsulent i Rødovre Kommune, Rasmus Lynghøj.
“Det er Ankestyrelsens rapport om ‘Kommunernes praksis for opkrævning af egenbetaling fra anbragte børn og unge under 18 år’, der ligger til grund for presseomtalen. Rødovre Kommune er registreret forkert i rapporten. Kommunen har meddelt det til Ankestyrelsen og bedt om, at det bliver ændret i rapporten,” forklarer Ras-
mus Lynghøj.

Passer ikke
Indtil da viser undersøgelsen nemlig, at langt de fleste af de kommuner, der har opkrævet penge fra unge med fritidsarbejde, har modregnet lønnen i de penge, som de unge får i lomme- og tøjpenge.
Og ifølge dagspressen også, at Rødovre Kommune er en af de 13 kommuner, der har trukket anbragte unge under 18 år i deres lommepenge for at sikre egenbetaling af anbringelsen.

Annonce
Kommentarer
Top