Annonce

RMB nederlag i tæt opgør
RMB-soenderjyske_045_140918_BP.jpg

Metalligaen, fredag den 14. September 2018: Rødovre Mighty Bulls - Sønderjyske. #20 Morten Andreasen

Rødovre Mighty Bulls tabte sæsonens første kamp. Afgørelsen faldt først sent i 3. periode. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Det blev til et nederlag på 1-3 til Sønderjyske i en tæt og tempofyldt ishockeykamp. RMB havde seks powerplay situationer, uden at det lykkedes at få scoret.
Rødovre Mighty Bulls – SønderjyskE
1-3
(0-0, 1-1, 0-2)

29:55 1-1 Steffen Klarskov (Julius Nyquist, Riku Pitkänen)

25:49 0-1 Kyle Wharton (Rod Pelly)
55:40 1-2 Phil Marinaccio (Steffen Frank, Rod Pelly)
56:20 1-3 Martin Eskildsen (TJ Moore, Matt Prapavessis)

Udvisninger:
02:55 Ronnie Brobak, SønderjyskE (Cross-Checking)
05:37 Lasse Mortensen, Rødovre Mighty Bulls (High Sticking)
18:59 Daniel K. Hansen, SønderjyskE (Slashing)
24:59 Patrick Flügge, Rødovre Mighty Bulls (High Sticking)
31:02 Mads O. Lund, SønderjyskE (Hooking)
32:43 Kyle Wharton, SønderjyskE (10+2 Checking to the Head)
36:37 Frederik Skovby, Rødovre Mighty Bulls (Slashing)
43:43 Daniel K. Hansen, SønderjyskE (Interference)
45:53 Lasse Mortensen, Rødovre Mighty Bulls (To many men on the ice)
49:57 Morten Andreasen, Rødovre Mighty Bulls (Late Hit)
51:11 Phil Marinaccio, SønderjyskE (To many men on the ice)

Skudstatistik: 27-17 (7-5, 7-9, 13-3)

Tilskuer: 1260

Rødovre Mighty Bulls havde besøg af SønderjyskE, i sæsonens første kamp i Metal Ligaen. Rødovre har haft en del skadede spillere i forberedelsesperioden. Mads Eller og Matthias Asperup blev ikke klar, til aftenens opgør. Nikolaj Zorko måtte også se kampen fra tilskuerpladserne, da han sad over med en spilledags karantæne.
Rasmus Astrup blev hilst velkommen tilbage af ”Sumpen” med et banner med teksten #24 ”En rigtig Rødovre dreng”.
Inden kampen blev Patrick Flügge hædret, for sin kamp nummer 300 for Rødovre Mighty Bulls.

Efter tre minutters spil, fik hjemmeholdet en mulighed i overtal, da gæsternes Ronnie Brobak, fik to minutter for Cross-checking, men uden resultat. Tre minutter senere, var det RMBs tur til at spille i undertal, da Lasse Mortensen fik to minutter for High Sticking. Sikkert boksplay af hjemmeholdet og fortsat ingen scoringer.
Et minut inden pausen, fik RMB endnu en mulighed i overtal, men uden scoring.

Annonce

En lige første periode, med højt tempo uden scoringer, med flere gode redninger af de to målmænd Stefan Ridderwall og Patrick Galbraith.

RMB begyndte anden periode i overtal, men fik ikke sat sit powerplay ordentligt op. Fem minutter inden i perioden fik Patrick Flügge to minutter for High Sticking. Efter et minuts powerplay sendte SønderjyskEs Kyle Wharton pucken i nettet, i en situation, hvor hjemmeholdets defensiv var noget passiv.
Rødovre kom tilbage, og midt i perioden fandt Julius Nyquist med en præcis pasning Steffen Klarskov inde foran mål, og han styrede elegant pucken i nettet til stillingen 1-1. Kort efter udligningen, blev Jonas Sass udsat for en voldsom tackling af gæsternes Kyle Wharton, som fik 10 min. + 2 min. i straffeboksen.
Rødovre fik dermed endnu en powerplay situation. Selvom pucken blev spillet fint rundt, udeblev scoringen. Endnu en lige periode, med noget mere tænding, end i første periode.

Kort inde i tredje periode, fik RMB en femte powerplay mulighed, men fortsat uden resultat. Midt i perioden fik hjemmeholdet en sjette mulighed i powerplay, og endnu engang lykkedes det ikke at overliste Patrick Galbraith i gæsternes mål.  Det blev en periode, hvor Mighty Bulls var spilstyrende, med flere kvalificerede afslutninger, bl. a. et forsøg på den ene opstander. Efter et massivt Rødovre pres, slog gæsterne contra, hvor Phil Marinaccio alene med Stefan Ridderwall, sendte pucken i mål. Kort efter blev det 1-3 på mål af Martin Eskildsen.

En god og tempofyldt ishockeykamp, hvor RMBs nye spillere gjorde et positivt indtryk, og Stefan Ridderwall stod en stor kamp i RMBs mål. Rødovres problem i aftenens kamp er, at der ikke bliver scoret i de seks powerplay situationer. Der bliver spillet godt og hurtigt rundt, men der mangler den nødvendige skarphed i afslutningerne.

Rødovre Mighty Bulls spiller igen på tirsdag den 18. september kl. 19, ude mod Herlev.

Kommentarer
Top