Annonce

RMB med otte nye spillere
RMB_-_RSC_Kvartfinale7_230318_IN-32-of-47.jpg
Captain Morten Andreasen får otte nye holdkammerater i den kommende sæson. Foto: Ian Nielsen
Ishockey Der har været en større udskiftning i RMBs spillertrup, i forhold til sidste sæson. Otte nye spillere er kommet til, flere med en fortid i Rødovre, og ni spillere har forladt RMB.

Når det fløjtes op til den nye sæson i Metal Ligaen på fredag den 14. september kl. 19, hvor RMB får besøg af SønderjyskE i Rødovre Skøjte Arena, stiller ”Tyrene” op med otte nye spillere i truppen.

På back siden, er Marco Illemann kommet tilbage, efter et ophold i Rungsted, Christoffer Frænell, som spillede 1. division for RSIK i sidste sæson, svenske David Suvanto, der tidligere har spillet i Rungsted, og finske Julius Nyquist, som spillede i Gentofte sidste sæson.

Annonce

Der er fire nye forwards i truppen. Tre tidligere Rødovrespillere er vendt tilbage, Dennis Christjansen fra Hvidovre samt André Pison og Nikolaj Zorko efter et ophold i Gentofte, samt finske Riku Pitkänen med en fortid i Herning.

RMB har sagt farvel til ni spillere fra sidste sæsons spillertrup. Connor Hardowa, Kevin Montgomery og Eetu Vento har ikke fået fornyet deres kontrakt. Jakob Böll prøver lykken i svenske Helsingborg, Rasmus Heine, Anders Schultz og Andrey Chistyakov skifter til Hvidovre, Jon Lee-Olsen til Rungsted og Philip Schultz, som tager til WHL klubben Victoria Royals.

 

 

Kommentarer
Top