Annonce

Kommentar fra bestyrelsen i Byens Aftenskole
byens-aftenskole.jpg

Nu er Byens Aftenskole endegyldigt erklæret konkurs

Byens Aftenskole er begæret konkurs og vi har fjernet alle hold fra vores hjemmeside, så der ikke kunne ske nye tilmeldinger Foto: Arkiv
konkurs I forbindelse med artiklen ”Stjæler fra kursister trods konkurs” i Rødovre Lokal Nyt d. 30. august 2018, har den siddende bestyrelse i den konkursbegærede Byens Aftenskole følgende kommentar:

Byens Aftenskole er begæret konkurs og vi har fjernet alle hold fra vores hjemmeside, så der ikke kunne ske nye tilmeldinger. På hjemmesiden fremgår det på forsiden at man ikke kan tilmelde sig kurser, da skolen er begæret konkurs. Desværre har der ligget et kopieret betalingslink på en selvstændig hjemmeside for keramikskolen, som ikke er blevet fjernet og det er det link Susanne Christiansen har benyttet. Så snart vi blev opmærksomme på det, sørgede vi for at det link blev fjernet og kontaktede vores advokat og spurgte om vi måtte tilbageføre pengene. Vi fik at vide at vi under ingen omstændigheder måtte betale penge ud af et kommende konkursbo, og da vi ingen erfaring har med konkurssager, gjorde vi, som vi har gjort i hele processen, og rettede os efter hvad advokaten sagde. Vi beklager meget overfor Susanne Christiansen og kan godt forstå hendes frustration. Vi er helt enige i at hun bør have sine penge tilbage, nøjagtig ligesom alle andre der har indbetalt penge til den nye sæson, men vi er selvfølgelig nødt til at rette os efter hvad advokaten siger. I sidste ende bliver der sat en kurator på sagen som bestemmer hvem af kreditorerne i konkursboet der skal prioriteres, men i Susanne Christiansens tilfælde vil vi; til kurator, lægge et notat om det fejlagtige betalingslink, som hun i god tro har handlet ud fra.
Vi kan i øvrigt fortælle at der nu endelig er berammet en dato for mødet i skifteretten, det er d. 11. september og herefter vil der blive sat en kurator på sagen, som vurderer hvad der skal ske efterfølgende

Bestyrelsen i Byens Aftenskole

Annonce
Kommentarer
Top