Enhedslisten vil droppe Danske Bank
peter-mikkelsen_039_130117_BP.jpg

INGEN SKATTELY HER: Sådan så det ud, da Peter Mikkelsen sidst spurgte om ikke kommunens indkøbspolitik også burde gælde den bank de brugte. Nu stiller han samme spørgsmål, bare om Danske Bank. Foto: Arkiv

INGEN SKATTELY HER: Sådan så det ud, da Peter Mikkelsen sidst spurgte om ikke kommunens indkøbspolitik også burde gælde den bank de brugte. Nu stiller han samme spørgsmål, bare om Danske Bank. Foto: Arkiv
Økonomi Danske Bank erkender at have medvirket til hvidvaskning af kriminelle penge i et helt ufatteligt omfang, og det bør få konsekvenser for Rødovre Kommunes samarbejde med banken, mener Enhedslisten. 

Sidste år tændte vi her på lokalavisen en gnist under den lokale venstrefløj, da vi spurgte om de ville følge i hælene på Albertslund, der havde forbudt kommunal handel med økonomiske svindlere. 

Det skete i kølvandet på en december måned, hvor Nordea dømt for bankens medvirken til skatteunddragelse i den sag, der er kendt som Panama Papers.

Annonce

I kølvandet på afsløringerne om Danske Banks vanvittige svindel melder Enhedslisten Rødovre nu igen ud, at man vil sikre, at Rødovres borgere ikke skal støtte banker, som medvirker til hvidvask eller skatteunddragelse.

“Jeg bliver meget vred, når jeg erfarer, at Danske Banks har hjulpet kriminelle og diktaturstater med at vaske kriminelle penge hvide,” siger Peter Mikkelsen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten Rødovre.

“Der er tale om alvorlig kriminalitet for 1.500 mia. kroner. Danske Banks administrerende direktør bevilges en fratrædelsesløn på knap 14 mio. kroner. En avis har omregnet det til en nyuddannet lærers løn i 50 år,” udtaler Peter.

 

Skatteunddragelse og hvidvask

Rødovre Kommune handler med Danske Bank. Forvaltningen har oplyst, at aftalen med Danske Bank er uopsigelig, men at der skal forhandles nye bankaftaler i 2019. Der er ikke grund til ikke at stole på forvaltningen, så derfor vil Enhedslisten nu have lavet kommunens indkøbspolitik således, at Rødovre Kommune ikke samarbejder med virksomheder, der medvirker til skatteunddragelse eller hvidvask

“Min tillid til Danske Bank har siden finanskrisen ligget på et lille sted. Nu er den helt væk. Hvis vi som politikerne i skal kunne tage os selv alvorlig og kunne se os selv i spejlet, kan vi ikke samarbejde med banker, som er involveret i økonomisk kriminalitet,” siger Peter Mikkelsen.

Da Økonomiudvalget sidste år behandlede spørgsmålet i forbindelse med Nordeas rolle slog de fast, at Rødovre Kommunes bankforbindelser ikke må medvirke til, at deres kunder på ulovlig vis kan unddrage sig skattebetaling ved at banken rådgiver om anvendelse af skattely og/eller ulovlig skatteplanlægning. Det de i bankverdenen kalder for aggressiv skatterådgivning. Dette gælder både nationalt og internationalt.

 

Kontrolforanstaltninger

Rødovre Kommunes udbud vil derfor fremover indeholde krav om, at leverandører ikke anvender skattely og/eller medvirker til systematisk ulovlig skatteunddragelse.
Overtrædelse af vilkåret om ikke at være involveret i sammenhænge, der vil kunne bedømmes som skatteunddragelse, sanktioneres med et vilkår i Rødovre Kommunes kontrakter om, at overtrædelse af vilkåret vil blive betragtet som misligholdelse, med mulig ophævelse af kontrakten til følge.
“Rødovre Kommune vil i tæt samarbejde med kommunens revision, løbende drøfte og tilrettelægge mulige kontrolforanstaltninger,” står der i beslutningen.

Kommentarer
Top