Annonce

Åbent volleyball hus
kidsvolley_021_190216_BP.jpg
Der er volleyball for alle på onsdag i Rødovrehallen. Foto: Brian Poulsen/arkiv
åbent volleyball hus RS Rødovre Volley er med er med i den landsdækkende Volley Week, så du kan forsøge dig med gratis volleyball.

Går du rundt med en volleyballspiller i maven, men aldrig har fået taget skridtet og forsøgt sig med sporten, så er der en oplagt mulighed på onsdag den 26. september, når RS Rødovre Volley byder på gratis volleyball for både børn, unge og voksne i anledningen af Volley Week.
“Vi byder velkommen til alle i Rødovrehallen på onsdag. Vi står klar til at tage mod børn og unge fra klokken 17 til 19, mens de voksne skal på fra klokken 19 til 21,” siger klubbens kasserer Karin Finner Madsen, der håber mange vil møde op til klubbens Åbent Hus.
“Så kan man også lære, hvad flyveslag, fingerslag og pandekage er for nogle størrelser,” griner hun.

Det er DGI Volleyball og Volleyball Danmark, der står bag Volley Week, der har et erklæret formål.
”At få flere til at spille volleyball,” siger Pia Buhl, der er personen i Rødovre, som man skal henvende sig til, hvis man har spørgsmål om RS Rødovre Volleys åbent hus. Hun fortsætter:
”Det er gratis og alle kan deltage uanset alder og niveau, så vi håber at se rigtig mange i Rødovrehallen på Rødovre Parkvej på onsdag.”

Annonce
Kommentarer
Top