Annonce

Vingård slår portene op
Danskvincenter.jpg
På lørdag kan du komme ind bag kulissen på Nordlund Vingård på Byvej 55 i Hvidovre. Foto: Presse
vin i sigte Man behøver ikke rejse til Sydfrankrig for at besøge en vingård. Faktisk kan man nøjes med at krydse kommunegrænsen. Nordlund Vingård i Hvidovre har åbent hus på lørdag.

Det har været en fantastisk sommer for vinbonde Miriam My Sandra Arcerito og på lørdag står hun klar til at vise den store vingård i Hvidovre frem for alle interesserede.
Det sker i forbindelse med, at vingården får tildelt det økologiske mærke. Hele dagen har man mulighed for at komme tæt på druerne, blive klogere på, hvordan Nordlunds vine bliver produceret og komme med på markvandring, hvor Miriam fortæller om den økologiske rejse.
”Det betyder alt for mig at modtage Ø-mærket. Det er resultatet af tre års arbejde med omlægning, så det bliver stort for mig at have titlen økologisk dansk vinbonde,” siger hun.
Nordlund Vingård åbner portene lørdag klokken 11 og der vil være aktiviteter frem til klokken 16.

Kommentarer
Top