Annonce

Rødovre Centrum er sat til salg
RC-aabning-krystallen_028_280917_BP.jpg

Rødovre Centrum åbner den nye afdeling "Krystallen". Måske er der flere udvidelser på vej.

Jesper Andreasen ses her sammen med Rødovres borgmester Erik Nielsen i forbindelse med indvielsen af 'krystallen' sidste efterår. Foto: Arkiv
chok Byens familieejede indkøbscenter er sat til salg. ”Vi har overvejet et generationsskifte, men har ikke kunne finde en model der passer. Vi vælger derfor den ultimative løsning,” siger centerets administrerende direktør, Jesper Andreasen.

Rødovres hæderkronede storcenter kan meget snart være på vej mod et salg i milliardklassen.
I dag har Jesper Andreasen offentliggjort, at det familieejede indkøbscenter, som hans morfar åbnede i 1966, og som han selv har stået i spidsen for i 27 år, er sat til salg.
”Det er hjerteblod og vemodigt, men vi tror, at det er det rigtige at gøre,” siger Jesper Andreasen om familiens livsværk. Overfor Lokal Nyt oplyser han, at ejerfamilien har gået med tanken om et salg i godt et år.
”Centerets skulle meget gerne blive i familien, men næste generation er ikke parate til at overtage driften af centeret og det store ansvar der følger med,” siger Jesper Andreasen, inden han fortæller, at alle ni myndige oldebørn til Aage Knudsen er blevet spurgt, om de kunne se sig selv i direktørstolen for Rødovre Centrum.
”Og det kunne de ikke. Det kan de måske om fem år, men det kan vi ikke satse på og jeg ønsker på ingen måde at presse mine børn. Derfor kom vi frem til den beslutning, at det var bedst at sælge det hele fra,” siger Jesper Andreasen. Han fortsætter:
”Alternativet er at finde en direktør udefra, men den model bryder vi os ikke om. Vi tror, at vi kommer for langt væk for begivenhedernes gang og kan nok bedst lide at have hænderne på kogepladen,” siger Jesper Andreasen, der selv har stået i spidsen for Rødovre Centrum siden 1991, hvor han som 29-årig overtog direktørstolen fra sin mor Tove Nyhuus.

Salg i milliardklassen

Ifølge Rødovre Centrums seneste regnskab har centeret en anslået værdi på 3,2 milliarder kroner, men købsprisen kan blive langt højere.
”Jeg har ingen idé om, hvad prisen bliver. Det vil vi lade markedet om at vurdere, men centerets værdisætning i regnskabet er nok sat lidt konservativt,” siger Jesper Andreasen.

Opdateres…

Kommentarer
Top