Annonce

Lærlinge søges her og nu
16_Combibyg_01-08-19_2_Kim-og-Kristian_PFJ.jpg
Kim Petersen, til venstre, er afdelingsleder for murerafdelingen hos Combi Byg A/S, mens Kristian Olsen er afdelingsleder for tømrerne. De har også ansvaret for lærlingene i hver deres afdeling. Foto: Red.
lærlingepladser Direktør for CombiByg, Jens Larsen, savner, at de unge selv tropper op i firmaet og søger om en praktikplads. ”Ligesom man gjorde i gamle dage, for det virker stadig,” siger han. Lige i øjeblikket har de en positiv udfordring. De søger fire lærlinge.

Combi Byg A/S på Valhøjs Allé har akut brug for tre murerlærlinge og en tømrerlærling.
“De skal starte nu, altså lige efter sommerferien og vi søger dem, der lige har gået igennem grundforløbet,” siger Jens Larsen, der er direktør for Combi Byg A/S, der godt ved, de er sent ude.
“Vi har haft for travlt til at søge dem i god tid og vi skal selvfølgelige støtte lokalt, så vi vil gerne have
unge fra Rødovre ind i virksomheden. Men vi må erkende, vi slet ikke er blevet kimet ned af søgende lærlinge.”
“Jeg kan godt savne, at de unge gør, som i gamle dage, hvor man selv gik rundt til virksomhederne og søgte en lærlingeplads. Det virker altså stadig, for man får sat ansigt på og ser en initiativrigt ungt menneske,” slår han fast og kommer ind på, hvad de forventer af en lærling.
“At man er mødestabil, lægger en iver for dagen og interesse i arbejdet, så er man kommet godt fra start. Mere skal der ikke til.”
“Vi kan tilbyde et stabilt firma med de udfordringer, som der nu skal være indenfor faget. Her er ordentlige forhold og gode kolleger,” siger Jens Larsen.

Kommentarer
Top