Annonce

Kunsten at vælge et kunstværk
rbygaard-2.jpg
Plejehjemmet Ørbygård er midt i en gennemgående renovering og Rødovre Kommune har et stort ønske om, at værket fremover vil bidrage positivt til forbindelsen mellem plejehjemmet og det omkringliggende samfund. Foto: Red.
kunst Der skal opføres et nyt kunstværk på forpladsen ved plejehjemmet Ørbygård. I den forbindelse inviterer Rødovre Kunstråd professionelle kunstnere til at byde ind med idéer.

I januar måned sidste år kunne provo-kunstneren Kristian von Hornsleth vise en ny skulptur frem i Ballerup-bydelen
Hede-Magleparken. Skulpturen forestiller et kæmpemæssigt knojern og reaktionerne har sidenhen været blandede.
I Rødovre skal man lede længe efter provokerende kusntværker, som det Hede-Magleparken fik i
2017, men måske kan byens næste kunstværk blive et, der skaber debat. Rødovre Kunstråd har inviteret alle professionelle kunstnere til at deltage i et såkaldt ’open call’, hvor kunstnerne kan byde ind med idéer til, hvad der skal pryde forpladsen foran plejehjemmet.
Det bliver dog næppe et knojern eller et andet håndvåben, der kommer til at pryde forpladsen.
Et af kravene er nemlig, at værket skal forholde sig til stedets beboere, brugere og pårørende samt nærværende værdier så som fællesskab livsglæde og genkendelighed, oplyser Rødovre Kommune.

I samspil med plejehjemmet
Med det kommende kunstværk og den anderledes konkurrence, er det Rødovre Kunstråds mål at tænke kunst i byrummet på nye måder og i tæt samspil med plejehjemmet.
”Vi er åbne over for alle idéer og det er en spændende proces, hvor vi spændt kan vente og se, hvad kunstnerne byder ind med. I Kommunen har vi før haft arkitektkonkurrencer i forbindelse med byudvikling og nu prøver vi med kunsten,” siger Lene Due, inden hun tilføjer:
”Jeg håber at få et værk, der både er flot at se på fra Roskilevej og fra plejehjemmet, men om det kan lade sig gøre, ved jeg ikke. Det vil jeg overlade til kunstnerne at finde ud af,” siger formanden for Kultur- og Fritidsudvalget.
Fristen for at byde ind med forslag til et værk udløber den 3. september. Rødovre Kommune oplyser, der ikke betales honorar for de indsendte idé-udkast til Open Call, men at tre kunstnere, der inviteres til at fremlægge et mere gennemarbejdet projekt med budget og tidsplan, blive honoreret med 25.000 kroner hver.
Kunstprojektet har en budgetramme på samlet 1,25 millioner kroner og hvis alt går efter planen vil kunstværket være klar til indvielse i slutningen af 2019.

Annonce
Kommentarer
Top