Annonce

I Islev skyder boligerne også op
lokalbolig-sportspladsen.jpg
Rasmus Bech (tv) og Thomas Høeg Mogensen har gode mavefornemmelser i forhold til de nye udlejningsboliger Ved Sportspladsen i Islev. Foto: Red.
bolig Det er ikke kun i IrmaByen, at der bliver bygget på livet løs. Ved Sportspladsen i Islev står 18 spritnye rækkehuse klar til indflytning den 1. oktober, som opføres af Koncenton og administreres af Go’ bolig og udlejes af LokalBolig.

De skal nok nå at blive helt færdige, det er jeg slet ikke bekymret for,” siger indehaver af LokalBolig på Jyllingevej, Rasmus Bech, med et smil på læben. De ni store dobbelte rækkehuse i to plan på 130 m2, med både for- og baghaver, står opført på grunden og på et stort åbent areal er to gravemaskiner igang med arbejdet, som bliver til de grønne områder.
”Vi er kommet langt på kort tid og nu er det næsten kun haverne, der mangler,” siger Rasmus Bech, imens han med forsigtige skridt bevæger sig ind på byggepladsen sammen med kollegaen Thomas Høeg Mogensen.

Liv i Islev
LokalBolig står for udlejningen af de 18 rækkehuse i Islev og Thomas Høeg Mogensen forventer, at især børnefamilier fra Hovedstadsområdet vil finde den lille oase i Islev interessant.
”Priserne på boligmarkedet er ved at være på et niveau, hvor det er svært for mange at være med. Derfor har vi også oplevet en større interesse for lejeprojekter som disse,” fortæller Thomas Høeg Mogensen. De nye rækkehuse står klar til indflytning 1. oktober og Rasmus Bech frygter på ingen måde, at Rødovre-bydelen Islev skræmmer potentielle lejere væk. Snarere tværtimod.
“Islev er et dejligt og undervurderet området. Der sker meget i Rødovre og Islev er blevet populært og har ikke et blakket ry, som bydelen måske havde en gang,” siger Rasmus Bech.
Søndag den 26. august er der mulighed for at komme ind og se en prøvebolig og snuse til området.
Der vil være mulighed for at deltage i det åbne hus-arrangement fra klokken 11 til 12 og i et særligt VIP åbent hus allerede fra klokken 10-11. Kontakt LokalBolig for nærmere information.

Annonce
Kommentarer
Top