Annonce

Hvad kan vi lære, hvis vi alle er ens
agnes.jpg

Forældre skal stoppe med at tale dårligt om reformen og lade eleverne lære af hinandens forskellighed, mener eleven Agnes, der giver gode råd til en bedre folkeskole.

Forældre skal stoppe med at tale dårligt om reformen og lade eleverne lære af hinandens forskellighed, mener eleven Agnes, der giver gode råd til en bedre folkeskole.
Sammen om Folkeskolen "Dem vi lærer mest af, er hinanden, og hvad er der at lære, hvis vi alle er ens? Det er for mig en af folkeskolens værdier; forskelligheden." Agnes Kaltoft Hansen, der lige er gået ud af Valhøj Skole, mener forældre skal være bedre til at bakke op om folkeskolen. Og så er hun den første skribent i 'Sammen om Folkeskolen' kampagnen - kender du den næste?
Sammen om Folkeskolen

Navn: Agnes Kaltoft Hansen

Skole: Før Valhøj Skole, nu Hald Ege efterskole, 10. klasse

Sport: Håndbold

Interesser: Venner og sport

10 år i rygsækken, og indtil videre de bedste år i mit liv. Jeg husker min tid i folkeskolen som et helt fantastisk kapitel, som jeg aldrig vil glemme. Årene har givet mig en hel masse læring og udfordringer, men vigtigst af alt, har jeg fået venner for livet.

Folkeskolen er et sted med en masse forskellige mennesker, som har forskellige kulturer og religioner. Dét at samle så mange mennesker, som alle er vidt forskellige, kan både skabe konflikter og udfordringer, men mest af alt kan det skabe noget helt fantastisk. Dem vi lærer mest af, er hinanden, og hvad er der at lære, hvis vi alle er ens? Det er for mig en af folkeskolens værdier; forskelligheden.

Da jeg i 0. klasse mødte min klasse for første gange, fandt jeg hurtigt sammen med en lille gruppe piger. Gruppen voksede og i 6. klasse stod vi otte uadskillelige piger, som efter syv år sammen pludselig skulle hver vores vej. Vores klasser blev splittet, og mange af os valgte at skifte skole. Selvom vi alle fik en hel ny hverdag og nye venner, er vi stadig bedsteveninder den dag i dag. Der er nu gået tre år, og jeg er sikker på, der kommer til at gå mange flere, for hvis der er noget folkeskolen har gjort for mig, er det at skabe de perfekte rammer til at få venner for livet.

Jeg kommer til at savne den tryghed, jeg har haft i folkeskolen, og jeg fortryder, at jeg ikke har nydt det noget mere, for det var godt nok en dejlig tid.

Se positivt på reformen
Selvfølgelig har folkeskolen ikke været en dans på roser, og den kan som alt andet også forbedres, hvilket vi alle burde stå sammen om. Et stort skridt ville være, at forældre begyndte og se mere positivt på folkeskolen og især den nye reform, for hvis forældrene taler dårligt om den, hvordan skal børnene så nogensinde kunne gøre det modsatte?

Det er for mig den største udfordring, altså den negative snak, der påvirker børn og i sidste ende, kan få dem til at skifte til privatskole eller noget andet.

Efter nu at have afsluttet 9. klasse, skal jeg videre mod nye udfordringer og oplevelser. Det har folkeskolen gjort mig klar til.

Folkeskolen giver læring, en masse socialt og er i det hele taget med til at forme os, som dem vi er, og dem vi er ved at blive.

Kommentarer
Top