Annonce

Glæder sig til KHL-eventyr
ishockeylandsholdet_018_270816.jpg

Ishockeylandsholdet træner i Rødovre frem imod OL-kvalifikationen

Jannik Hansen spiller i den kommende sæson i KHL. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Jannik Hansen ser frem til et nyt eventyr, efter ti år i verdens bedste ishockey-liga NHL. Danskeren har skrevet under på en et-årig kontrakt med CSKA Moskva der spiller i KHL.

Jannik Hansen gik en usikker fremtid i møde efter VM. Han var reelt arbejdsløs for første gang i mange år. Sommeren er blevet tilbragt i Rødovre i mens planerne for fremtiden skulle lægges. Efter en sæson i San José hvor det blev til begrænset spilletid, meldte Jannik Hansen ud under VM at han ikke ville tilbage til Sharks så længe trænerstaben stadig var der.

Så 1. juli blev han officelt fri af San José og kunne derfor frit skrive kontrakt med en anden klub i NHL. Men overraskende gik dagene uden nyt om Jannik Hansen. I sidste uge blev det så officielt. Jannik Hansen skifter NHL ud med Kontinental Hockey League – KHL.

Annonce

“Jeg sad egentlig bare derhjemme, da jeg fik et opkald fra Philip Larsen (landsholdsspiller som Jannik Hansen har spillet i Vancouver med, red) som fortalte om en forbindelse i Rusland som gerne ville i kontakt med mig. Så de ringede til mig og jeg synes om hvad de tilbød, og så gik der et par dage og så havde jeg skrevet under på en kontrakt,” fortæller Jannik Hansen i et interview med den canadiske sportsradio TSN i Vancouver.

Rusland er et stort land og kan være en stor mundfuld, men lige præcis Moskva har danskeren besøgt før i forbindelse med ishockey og i og med at det er en storby, giver det også muligheder for familien.

“Moskva er en fantastisk by, hvor der er mulighed for at børnene kan komme på en international skole, så der ikke bliver problemer med kommunikationen,” uddyber Jannik Hansen.

Usikre tilbud i NHL
Der var ikke helt stille med henblik på at forsætte karrieren i NHL, men der var ikke nogle konkrete tilbud.

“Der var nogle PTOs (professional try out, hvor man skal spille sig på holdet, red) men det var ikke noget jeg havde lyst til med familien og den usikkerhed det indebærer, men så fik jeg et tilbud jeg ikke havde regnet med, om at spille et sted i verden jeg aldrig har prøvet at spille før. Og indtil videre ser det hele godt ud. Vi venter på at papirarbejdet bliver færdigt så jeg kan komme afsted med familien. Jeg glæder mig enormt meget til at prøve noget nyt i forhold til hvad jeg har været vant til,” fortæller den tidligere Rødovrespiller.

I alt er det blevet til 626 kampe samt 70 slutspilskampe i NHL.

Kommentarer
Top