Annonce

Folkeklubben giver koncert på Rødovredagen
Folkeklubben-Pressefoto-Arbejdermuseet.jpg
Der kommer både live musik fra scenen, aktiviteter fra lokale foreninger og oplevelser for børnene, når Rødovredagen løber af stablen lørdag den 8. september. Det musikalske hovednavn bliver bandet Folkeklubben. Foto: Presse
rødovredagen Rødovre Kommunes program for ’Rødovredagen’ er nu på plads. Popgruppen ’Folkeklubben’ giver koncert på den store scene og på rådhuspladsen kan du blandt andet få vurderet dine skjulte skatte af auktionseksperter.
Fakta

Rødovredagen finder sted lørdag den 8. september 2018 kl. 13.00-18.30 på og omkring rådhuspladsen i Rødovre.

Rødovredagen var sidste år en sjaskvåd fornøjelse, men noget kunne tyde på, at vejret arter sig anderledes i år. I hvert fald har sommeren været historisk solrig. Om solen også vil skinne den 8. september må tiden vise, men lad os håber på tørvejr, for Rødovre Kommune har sammensat et program, der godt kunne gå hen og blive en folkefest under åben himmel.

I år har kommunen særlig fokus fællesspisning og det kommende lokale folkekøkken, men ligesom de foregående år bliver dagen meget alsidig.
Der kommer både live musik fra scenen, aktiviteter fra lokale foreninger og oplevelser for børnene.
”Rødovredagen er en hyldest til fællesskabet i vores dejlige by og til de mange frivillige i vores aktive foreninger, der gør Rødovre til noget helt særligt. Alle Rødovreborgere er inviteret, og jeg håber, vi får en fantastisk dag sammen. Det bliver en festdag for alle, der bor i byen,” siger borgmester Erik Nielsen.

Annonce

Folkefest med Folkeklubben
Det musikalske hovednavn bliver popgruppen ’Folkeklubben’, der med popmusik til den tænkende hjerne runder ’Rødovredagen’ af, når de går på scenen klokken 17.
Igen i år vil der være kåring af Rødovres bedste kage og som noget nyt har man i år mulighed for at få vurderet sine skjulte skatte, når auktionseksperter fra Damgaard-Lauritsen, vil vurderer ting, som borgerne kommer med.
Rødovre Kommune har besluttet at gøre Rødovredagen til en tradition. Dagen blev for første gang arrangeret i 2016 som et formiddagsarrangement med debatter og workshops. I år vil der igen være fokus på workshops og debatter og den kendte tv-vært Morten Ankerdal vil blandt andet stå i spidsen for en workshop om fremtidens Rødovre.
For de mindste er der bestemt også noget at glæde sig til. Børnene kan gå på opdagelse i børnebogsforfatteren Jakob Martin Strids univers. Børnene kan blandt andet besøge Mustafas kiosk, se filmen ”Den kæmpestore pære” gratis i Viften og lave deres egen pære. Alle aktiviteter er gratis og fra mandag den 13. august kan det detaljerede program ses på rk.dk.

Den kendte tv-kok Claus Holm deler ud af sine erfaringer, og rådhuspladsen bliver omdannet til et folkekøkken med fællesspisning. Foto: Presse

Kommentarer
Top