Annonce

Dagpengemodtagere får hurtigere tilbud
broendby-kommune_130910_BP.jpg

Rødovre har mistet 29 millioner på grund af ny udligning mellem kommunerne.

Andelen af nye dagpengemodtagere der får deres første aktive tilbud inden for tre måneder er 40 procent i Rødovre. Et stenkast væk, er den kun 15 procent. Foto: Brian Poulsen
Beskæftigelse I Rødovre får 4 ud af 10 dagpengemodtagere, der første aktive tilbud inden for de første tre måneder. Det er langt flere end andre sammenlignelige kommuner og blandt de bedste tal i hele regionen. ”Opkvalificering og øget fokus,” lyder forklaringen fra kommunen.

Jobcenteret i Rødovre har gode resultater i beskæftigelsesindsatsen og Rødovre er på få år kommet blandt de kommuner med den laveste andel på offentlig forsørgelse blandt sammenlignelige kommuner.

De seneste tal fra DA viser eksempelvis, at andelen af dagpengemodtagere med et hurtigt første aktivt tilbud er forbedret fra 40 til 28 procent.

Annonce

”Det skyldes, at Jobcentret har haft øget fokus på tidlig beskæftigelsesindsats i form af tilbud om opkvalificering og tilbud i virksomheder mv. Dette er i øvrigt lykkedes og antallet af forsikrede ledige er faldet fra ca. 850 til 750 i første halvår 2018,” oplyser Annie Arnoldsen Pedersen, der er formand for Beskæftigelsesudvalget.


Positiv udvikling

Konklusionen fra DA er da også klar:

”Kommunen er god til at prioritere en tidlig indsats over for ledige,” skriver de i en ny rapport, hvor der i modsætning til mange andre analyser af mange andre kommuner, ikke er noget negativt at sige om Rødovre.

Det skyldes måske også, at andelen på 32 procent af ny-ledige dagpengemodtagere, som kommer i beskæftigelse indenfor 3 måneder, der ellers kan virke mangelfuldt, ligger på et gennemsnitligt niveau.

”Der er ingen tvivl om jo længere ledighedsperiode den ledige oplever, des vanskeligere bliver det at komme i beskæftigelse igen. Derfor er det højeste prioritet for Jobcentret at medvirke til at ledighedsperioderne bliver så korte som overhovedet muligt,” siger Annie Arnoldsen Pedersen, der dog tilføjer et men:

”Når det er sagt, så skal vi være opmærksomme på, at en stor gruppe ledige ikke har de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger lige nu. Jobcentret prioriterer derfor også at tilbyde ledige opkvalificering til områder, hvor der er mangel på arbejdskraft eller gode beskæftigelsesmuligheder. Denne investering kan i visse tilfælde forlænge ledighedsperioden, men til gengæld resultere i en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet.”

 

Taber livskvalitet

Ifølge DA er det de kommunale jobcentre, som skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med til at sikre virksomheder kvalificeret arbejdskraft.

”Jobcentrenes resultateter spiller derfor en rolle både for mulighederne for vækst lokalt og for arbejdspladser i Danmark. Der er stor forskel på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet – også mellem banokommuner og kommuner, som minder om hinanden. Forskellene kan skyldes indsats og prioriteringer i den lokale beskfæftigelespolitik,” vurderer DA.

I Rødovre understreger den politiske ledelse, at stigningen i andelen af nye dagpengemodtagere, som tidligt kommer til samtale, er prioriteret fordi, en tidlig indsats er med til at fremskynde at den ledige hurtigt kommer i beskæftigelse igen og dermed forebygge langtidsledighed.

”Ingen har godt af langtidsledighed. Hverken virksomhederne som skal ansætte eller den enkelte ledige, som ofte oplever tab af livskvalitet,” understreger Annie Arnoldsen Pedersen.

 

 

Kommentarer
Top