Annonce

Stjernemøde i haven
IMG_6218-3.jpg

På billedet ses fra venstre Teddy Kelm siddende ved trommen, Ingvar Kristensen siddende med guitar, John Andersen m solbriller, og yderst til højre Steen Bergstrøm.

På billedet ses fra venstre Teddy Kelm siddende ved trommen, Ingvar Kristensen siddende med guitar, John Andersen m solbriller, og yderst til højre Steen Bergstrøm.
Rødovre Star Club En spontankoncert af den hyggelige slags gik på den positive måde ud over naboerne på Damhus Boulevard, da  formanden for Rødovre Star Club , Pelle Kelm, havde inviteret til havefest hjemme hos sine forældre.

Nogle gange skal man slutte en stor sæson af med et lille hyggeligt arrangement. Sådan var det også lørdag, hvor nogle af årets musikalske indslag på Rødovregaard holdt komsammen. 

Anledningen var den store store succes Rødovre Star Club har haft det første år med udsolgte arrangementer. “Pelle ønskede at sige tak til okrestrene, der har optrådt, og til bestyrelsen for deres store arbejde med at få popklubben op at køre i lokalerne på Rødovregaard,” forklarer Holger Hagelberg, der er en af initiativtagerne til den glade danseklub.

Annonce
Der var tændt op for den store havegrill og dækket op i haven til de mange mennesker, der nød det dejlige vejr, det gode samvær og den fælles interesse for Pigtrådsmusikken.
“Der blev jammet og på et tidspunkt var hele fire orkestre repræsenteret. Det var The Rocking Ghosts ved forsangeren John Andersen, The Mean Beats ved Steen Bergstrøm, som i sine unge dage spillede i det kendte The Hitmakers, Chimbo’s Revival ved den’Danske Bill Haley’, Ingvar Kristensen, samt husorkestret The Rockin Shads med Pelles Far Teddy Kelm på trommerne. En flot repræsentation af orkesternavne, som kunne have fyldt en koncertsal,” mener Holger Hagelberg. 
 
 
 
  
Kommentarer
Top