Annonce

Rykker teltpælene op og skifter til rivalen
funch.jpg
Jesper Funch har opsagt sin aftale med Avarta og bliver i stedet ny cheftræner i BK Rødovre. Foto: Arkiv
fodbold Avarta-træner opsiger aftale og hiver hel seniortrup med til BK-Rødovre, hvor han bliver ny cheftræner.

Der har længe været uro i boldklubben Avarta og især i seniorafdelingen har klubben kæmpet med intern fnidder. Og bedst som man troede at uroen havde lagt sig, springer der lidt af en bombe. Hele klubbens 2.senior-hold har nemlig valgt at stoppe og skifte til rivalerne BK Rødovre. Det samme gør de to trænere Jesper Funch og Thomas Karlsson, der skal være ny trænerduo på klubbens førstehold.
Spillerne fra den nu tidligere 2. seniortrup i Avarta har flere gange været tæt på at spille sig op i Sjællandsserien og nu er målet at BK Rødovre skal højere op i KBU-rækkerne, der anses som lavere niveau end i SBU.
Jesper Funch og Thomas Karlsson bliver de to der skal få BK Rødovre tilbage i de sjove rækker. Valget kan for mange lyde som et skridt ned ad bakke og Jesper Funch erkender at han valgte skiftet og udfordringen efter mange overvejelser.
”Efter sidste sæson tog jeg en beslutning om, at mine ambitioner som træner ikke rakte til at være 2.holdstræner i Avarta, så jeg kontaktede Nikola Juric (træner i BK Rødovre, red) og fortalte ham at jeg havde opsagt min aftale med Avarta, da sæsonen var slut,” siger Jesper Funch og fortsætter:
”Nikola kontaktede så sit netværk – og ret hurtigt sad jeg til et møde i Rødovre Boldklub og her blev det tydeligt for mig at de værdier og den ambition som de havde på Elstedvej var nøjagtig det samme som jeg selv havde og derfor er det et godt match,” siger Funch.

Til de højere rækker
Boldklubben Rødovre og den nye cheftræner, Jesper Funch, har målsætningen på plads.
”Vores ambition på den korte bane er og komme tilbage til Københavnerserien. På den lange er det naturligvis og udvikle vores børne- og ungdomshold, da vi mener at de er fundamentet og fremtiden for klubben, ” siger den nye cheftræner.

Annonce

Jesper Funch underskriver kontrakten med BK Rødovre. Foto: Privat

Kommentarer
Top