Annonce

Mange boliger sælges i smug
daniel-floerning-EDC_001_160315_BP.jpg

Daniel Flørning er daglig leder i EDCbutikken, hvor flere og flere boliger sættes hemmeligt til salg.

Daniel Flørning er daglig leder i EDCbutikken, hvor flere og flere boliger sættes hemmeligt til salg.
Boligmarked Det er ikke alle, der ønsker en stor opmærksomhed omkring deres bolig, når den skal sælges, så husk derfor altid, at spørge din mægler om der er andre boliger til salg end dem du kan se med det blotte øje.

Der er mange af dem, der sælger ejendom, som ikke ønsker den store opmærksomhed og det kan mærkes hos landets største mæglerkæde, EDC. Mæglerkæden har mere end 1.700 ejendomme til salg som der slet ikke annonceres og som du kun kan få kendskab til ved at spørge en mægler eller oprette dig i mæglerens køberkartotek. Antallet af disse salg er steget kraftigt de seneste tre år og hos EDC konstaterer man, at cirka 10 procent af alle udbudte ejendomme kun findes i skuffen hos mægleren.

”Det var tidligere især i forbindelse med skilsmisse og økonomiske problemer, at nogle valgte et diskretsalg, men i dag ser vi også flere, der bare gerne vil vente med at involvere familie og venner i boligsalget, til det rent faktisk er gennemført,” fortæller Daniel Flørning fra EDC i Rødovre.

Annonce

 

Spørg altid om der er andre

Hos EDC er der aktuelt 1.701 boliger til salg, som ikke annonceres og det kunne være en af de boliger der var din kommende drømmebolig. Derfor skal du huske at spørge din ejendomsmægler direkte om der er andre boliger til salg udover dem der bare lige hænger i vinduet.

”Det er under alle omstændigheder altid en god ide lige at give mægleren et ring for at høre, om der er andre ejendomme på markedet, end dem man lige kan se på nettet,” siger Daniel Flørning.

Kommentarer
Top