Kvinde forsøgt voldtaget i kælderskakt
WEB_politi-2_130309_BP.jpg
Københavns Vestegns Politi søger vidner efter en kvinde blev forsøgt voldtaget natten til søndag på Tårnvej. Foto: Arkiv
politi Københavns Vestegns Politi søger vidner efter en kvinde blev forsøgt voldtaget natten til søndag på Tårnvej.

En 21-årige kvinde råbte op og gjorde så meget modstand, at det lykkedes hende at skræmme de to gerningsmænd væk. Kort forinden havde den ene gerningsmand ellers forsøgt at tvinge tøjet af hende i en kælderskakt på Tårnvej ved nummer 10, mens den anden holdt vagt på gaden.
Den unge kvinde havde kort til forinden været til fest på Rødager Bodega og hun gik alene på Tårnvej, da voldtægtsforsøget skete klokken ca. 01.30. Politiet efterforsker sagen som forsøg på voldtægt.
”Hvis nogen har set eller hørt noget i forbindelse med episoden på Tårnvej ved nr. 10, har set de to mænd i området eller i øvrigt ved noget om det skete, så kontakt os gerne,” udtaler politikommissær Andreas Mollerup Christiansen.

De to mænd stak begge af i retning mod Rødovre Centrum og de beskrives begge som 25-30 år, 170-180 cm høje, almindelige af bygning med sort hår og af anden etnisk oprindelse end dansk. Den ene var iført en hvid skjorte og hvide lange bukser og den anden havde en blå t-shirt på.      

Annonce

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes døgnet rundt på telefon 43861448.

Kommentarer
Top