Giver nyt liv til gamle møbler
dibbern_002_120718_BP.jpg

Bent Dibbern startede med at lakere cykler med sin far. Siden hen er det blevet til en virksomhed, der lakerer alt fra kæmpe store julekugler til møbler. En del af arbejdet er også at gøre produkterne klar til lakering. Her er det en køkkenbordplade der får en sidste omgang med sandpapiret, inden klarlakken skal på. Foto: Brian Poulsen

Bent Dibbern startede med at lakere cykler med sin far. Siden hen er det blevet til en virksomhed, der lakerer alt fra kæmpe store julekugler til møbler. En del af arbejdet er også at gøre produkterne klar til lakering. Her er det en køkkenbordplade der får en sidste omgang med sandpapiret, inden klarlakken skal på. Foto: Brian Poulsen
Erhverv Hvor de fleste andre ser slid og forfald, ser Bent Dibbern muligheder. Han giver nemlig nyt liv til gamle ting og sager, og vi tør godt love, at han med nyt liv, virkelig mener 'nyt'.

Mormors gamle Wegnerstol ligner på overfladen måske noget, der er løgn, men sandheden er en anden.
Under den gamle maling er der håndværk for tusinder af kroner, som for billige penge kan få helt nyt liv med gedigent håndværk og blik for detaljer.
“Og det har vi her,” lover Bent Dibbern. Han er direktør i sin fars gamle virksomhed på H.J. Holst vej.
“Min far startede det i 70erne og jeg kom med i 78 efter at være udlært i herretøj. Min far havde en cykelforretning og gik og malede dem i kælderen sammen med lidt andre småting. Så var det han spurgte; Kunne du ikke tænke dig, at vi lavede en fabrik sammen, hvor vi malede cykler,” mindes Bent og kigger drømmende ud af det store vindue på kontoret.
Idag tager han sig mest af regnskaber og kunder, men der går alligevel ikke en uge, hvor han ikke får beskidte hænder af at slibe eller male.
“Jeg laver lidt af det hele. I gamle dage malede jeg kun, og så kom der en periode med meget regnskab, men nu laver jeg lidt af det hele,” gentager han nærmest for at overbevise sig selv om, at de store ringbind med ordrer på hylderne foran ham ikke stjæler al tiden.
Der har nemlig været fuld skrue på virksomheden, siden man som nogle af de første begyndte at specialmale cykelstel.
“Dengang kunne man kun få dem i rød, hvid og sort. Vi gjorde det hele flot og personligt, og derfor har vi fået et godt navn i branchen, men i dag laver vi mindst lige så meget møbler og andre sjove opgaver,” understreger Bent Dibbern.

Nostalgi og fornuft
I gamle dage hed den slags arbejde, som i dag beskæfter en stor håndfuld ansatte på fabrikken, industrilakering.
“Men det er så meget mere end det. Hvis du køber møbler i dag, holder malingen ikke en døjt og kan kradses af med en negl. Her er vi ude i meget tynde lag og flere af dem. Derfor kan vi også få stole, borde og døre til at se helt nye ud. Vel at mærke til en meget billigere pris end de nye ville betyde,” forklarer han og viser stolt rundt blandt de mange prøver, der tydeligt illustrerer forskellen på fabriksmaling og den håndsprøjtede, som sker i et tilstødende lokale.
Her dufter der så man hurtigt ville få ondt i hovedet, hvis ikke sikkerhedsudstyret var i orden, og symptomatisk for stedet, er der hele tiden nogen, der er igang med at lave et nyt projekt.
“Der er mange, som ikke vil skille sig af med arvestykker og møbler, der har en nostalgisk og symbolsk betydning for dem. Der kan vi hjælpe,” siger Bent og tilføjer hurtigt:
“Og så er der også det praktiske i det hele. Mange har jo fået møbler, de holder ekstra meget af, fordi de passer perfekt ind i deres hjem på måder, man ikke kan købe sig til og erstatte. Der sørger vi for, at alting ser perfekt ud igen, som dengang man købte dem.”
I en tid, hvor genbrug er i høj kurs og forbrugerismen har trange kår, lever virksomheden godt på matraet om, at det giver værdi at beholde sine ting. “Ikke mindst fordi ting, der er lavet i gamle dage bare er lavet bedre og ofte også af bedre materialer,” forklarer Bent Dibbern.

Annonce

Dyre møbler med en billig løsning
Det er ikke bare noget han siger. Overalt på fabrikken står der Montanareoler og Arne Jakobsen stole klar til at blive omlakeret. Mange offentlige institutioner og store private arbejdspladser, har nemlig også fået øjnene op for, at man kan reastaurere i stedet for at øsle penge væk på at købe nyt.
“Noget af det mest spændende vi lavede, var et bibliotek på amager, hvor bøgerne passede perfekt ind i gamle kasser, der bare så slidte og grimme ud. Det gjorde de ikke, da vi var færdige, men funktionaliteten var den samme, og de ville aldrig kunne have købt noget nyt, der passede til deres bøger og system til bare den halve pris,” forklarer Bent Dibbern og mindes en af de skøreste opgaver i virksomhedens historie.
“Jeg malede nogle kæmpe julekugler ud til Fields. Det var vildt. De skulle males op i en pink farve, og så har vi også malet virkelig dyr kunst, som eksempelvis pengeskab og en kølebox i ren bronze. Men det kan også være små modelfly. I det hele taget er det spændende at give nyt liv til gamle ting, der har værdi for mennesker,” påpeger Bent Dibbern.

Kommentarer
Top