Annonce

Bybjerget er klar til at smide familier til kriminelle ud
bybjerget-valhoejsalle_002_210716.jpg

Bybjerget vil sætte nye kameraer op for at afsløre, hvem der spreder utryghed - og så ellers smide hele familier ud.

Bybjerget vil sætte nye kameraer op for at afsløre, hvem der spreder utryghed - og så ellers smide hele familier ud.
Bandekrig Hvis man tror, man kan invitere sine venner på besøg og de så bruger Bybjergets område til at sælge hash eller lave andet kriminalitet, tager man fejl. Boligselskabet, der udlejer lejlighederne i Bybjerget smider nu hele familier med kriminelle unge ud, og sætter nu også kameraer op for at kunne spotte eventuelle gerningsmænd.

Af André Bentsen

Selvom den sidste tids skyderier ikke har haft noget med Bybjerget at gøre, skærper boligselskabet nu overvågningen på fællesarealerne.
”Vi går meget stramt til værks. Vi sætter kamera op omme bagi boligblokkene, så vi kan se blokke og legepladser og det bliver med gode natkameraer, så man kan identificere personer, der gør noget forkert,” understreger Peter Von Der Fehr.
Han er beboerformand i Bybjerget og får i disse dage opkald fra bekymrede borgere.
”De ringer, når de ser de her unge mennesker samle sig i klynger. Jeg siger altid, der skal ringe til politiet, men ofte må jeg gøre det for dem. Forleden reagerede de hurtigt med hundepatrulje og det hele, men når der ikke lige har været et skyderi en af dagene, kan der godt gå lang tid før politiet kommer, hvis de overhovedet kommer,” siger han.

Annonce

Må ikke skabe utryghed
Derfor har bestyrelsen i Bybjerget beslutte at bruge samtlige mulige regler fra Ghettopakken og smider med få advarsler hele familier ud, hvis en fra familien begår kriminalitet af den slags, der kan kaldes banderelateret.
”Bestyrelsen holder fast i at hvis man er utrygskabende eller får en dom, som falder ind under Ghettopakkens bestemmelser, så gør vi alt hvad vi kan for sætte hele familien ud af lejligheden. Vi advarer selvfølgelig alle beboere i god tid og minder dem om det jævnligt. Det har virket godt indtil nu,” understreger Peter Von Der fehr.
”Vi vil vide om det er vores beboere der er med til det. Når de kommer de der bandedrenge, gælder det om at stresse dem og få dem væk hurtigst muligt. Det gør vi med lys, videoovervågning og opkald til politiet og ved at advare deres familier om, at det kan koste dem deres hjem. Derfor har vi ikke de helt store problemer i vores område, men vi vil gerne øge trygheden endnu mere i denne tid,” tilføjer han.

Kommentarer
Top