Væk med ukrudtsbrænderen
sign.jpg

Barbecue

Der er afbrændingsforbud i Rødovre, men det betyder ikke, at din grill skal gemmes væk i garagen. Du må bare ikke efterlade grillen, når der er gang i kullene. Foto: SignElements
pas på Hovedstadens Beredskab har indført forbud mod brug af gasdrevne ukrudtsbrændere efter en lang periode uden nedbør.
Fakta

Vær særligt opmærksom på:
Smid ikke tændstikker, cigaretter eller lignende i naturen.
Når du hælder kul fra grillstarteren over i grillen, så vær opmærksom på, at der nemt kan spredes gnister.
Grillen må ikke forlades, før den er slukket.

Hvis du har tænkt dig at ondulere ukrudtet i indkørslen på lørdag, må du ikke bruge en ukrudtsbrænder. Hovedstadens Beredskab har nemlig indført et forbud mod brug af gasdrevne ukrudtsbrændere i hele Hovedstadens Beredskabs dækningsområde, der også tæller Rødovre Kommune.
”Ukrudtsbrænderen er en af de helt store syndere og derfor har vi udstedt forbuddet,” siger operationschef i Hovedstadens Beredskab, Tim Ole Simonsen.
Han oplyser samtidig, at det er for at mindske risikoen for brande efter en lang tid uden nedbør, at forbuddet er blevet indført.
Afbrændingsforbuddet er i kraft, indtil Hovedstadens Beredskab vurderer, at der ikke længere er en forhøjet brandrisiko i naturen. Hovedstadens Beredskab meddeler, når afbrændingsforbuddet bliver fjernet. Det vil typisk være, når der er faldet en tilstrækkelig mængde nedbør.

Kommentarer
Top