Annonce


Tre fortjente vindere
DSC_0289.jpg
Oliver Kristensen, Mathilde Buus og Mathilde 'Torben' Henriksen blev torsdag hædret med prisen som Årets Unge Idrætsledere Foto: Red.
ungdomsledere De tre nominerede til prisen som Årets Unge Idrætsleder var alle fra Rødovre Håndboldklub og dem der lyttede godt efter under borgmesterens tale, bed måske mærke i, han sagde de, da vinderen skulle annonceres. Det specielle ved Årets Unge Idrætsleder pris var, at alle tre nominerede vandt.

Folk i salen spidsede ører, da Rødovers borgmester, Erik Nielsen (S), gik på scenen for at annonce vinderen af Årets Unge Idrætsleder 2018 i Viften torsdag eftermiddag. 
Oliver Kristensen, Mathilde Buus og Mathilde ‘Torben’ Henriksen, alle frivillige ungdomsledere i Rødovre Håndboldklub, var nominerede til prisen og de blev noget overraskende alle klappet op på scenen som vindere af prisen.  

“Vi havde talt om, at vi troede Oliver ville vinde fordi han havde et stort overtal af stemmer, men da vi alle tre bliver nævnt som vindere bliver vi naturligvis meget glade, men også overrasket, siger de tre vindere, Oliver Kristensen, Mathilde Buus og Mathilde Henriksen.

Annonce

Flotte ord fra borgmesteren

I talen fortalte Erik Nielsen mange flotte ord om de tre ungdomsledere og Rødovre Håndboldklub.

Vi kunne faktisk godt have valgt at hylde endnu flere, for der er tale om en klub, der har taget fat på en af vor tids store og vigtige udfordringer, nemlig at gøre det sjovt og udfordrende at blive frivillig inden for sin sport og ikke kun selv at træne og spille kampe, men også at træne andre og gøre dem klar til kamp,” lød det blandt andet fra byens borgmester.

Kommentarer
Top