Annonce


Søde sager efter solnedgang
DSC_0272.jpg
Vennerne Tuncay, Ömer, Fatih og Levent sluttede middagen med lidt til den søde tand. Ud over te serverede Tuncay tyrkisk ris a la mande, kage og frugt for sine gæster. Foto: Red.
ramadan Den muslimske fastemåned, Ramadan, er overstået og for Fathi, Tuncay, Levent og Ömer har det i år været ekstra hårdt at kæmpe imod kroppens behov. Lokal Nyt var med, da solen gik ned og vennerne satte sig til bords for at få stillet sulten og fejre deres tro.
Fakta

Ramadanen er muslimernes fastemåned og varer 29-30 dage. Ramadanen er én af islams fem søjler. Det er de vigtigste forskrifter, muslimer bør følge.

Alle muslimer bør faste under ramadanen ifølge traditionen, men personer, der udsætter sig selv for helbredsrisici ved at faste, er undtaget. Det gælder for eksempel børn, ældre og syge. Særlige omstændigheder kan også udskyde fasten. Gravide, rejsende eller sportsudøvere kan vælge at gøre godt for fasten på et andet tidspunkt.

Kilde: religion.dk

Skal vi ikke mødes og se nogle af Danmarks VM-kampe sammen,” spørger Ömer med entusiasme i stemmen. I stuen bliver der nikket. Klokken er 21.30 og de fire venner er i højt humør, selvom de har været uden mad og drikke hele dagen.
”Du skal tænke på, at vi har fastet i snart 30 dage, så vi er ved at være vant til det,” siger 34-årige Fatih, der er finansrådgiver og i år har fastet i samtlige dage fra Ramadanens start den 16. maj.
”Før i tiden afviklede jeg faktisk ferie under Ramadanen fordi var hårdt, men det har jeg ikke gjort i år,” siger han med en vis portion stolthed i stemmen.
”Det er faktisk ikke så meget sulten, man kæmper med. Det er mere den afbrudte søvn, der er et problem,” forklarer Fatih.
Der er 20 minutter til solen går ned og fasten slutter. Fra solnedgang til solopgang må troende muslimer spise og drikke under Ramadanen og de fire venner er samlet hos Tuncay i Rødovre. Her skal de i fællesskab fejre Ramadanen med en fyrstelig middag med traditionelle tyrkiske retter.

Hård fastemåned
Og mens de venter på at klokken skal slå 21.58 går snakken lystigt om alt fra politik og den igangværende VM-slutrunde i fodbold. For de fire venner er det at faste ikke et nyt fænomen, men i år har fastemåneden været ekstra hård på grund af den varme maj måned. Hvert år rykker starttidspunktet for ramadanen 10 dage og i år har det betydet, at der først må spises og drikkes ved 22-tiden.
”Jeg har regnet mig frem til, at vi kommer til at spise tidligt om 12 år,” siger husets vært Tuncay, der ejer en café i København og desuden arbejder som nedriver. Et job der trækker tænder ud.
”Forleden arbejdede jeg som nedriver i 11 timer inden jeg skulle til superveterankamp i BK Vest. ”Det er heldigvis kun syvmandsfodbold, så ikke helt så hårdt,” griner Tuncay og kigger over på IT-chefen Levent, der ikke virker synderligt påvirket af, at være uden mad og drikke i snart 22 timer.
”Jeg tager elevatoren i stedet for trapperne og tænker generelt over, at jeg ikke skal være aktiv. Det er altid rart når venner og kollegaer spørger ind til Ramadanen og gerne vil vide, hvordan det går med fasten. Man håber på lidt empati og forståelse, men det er ikke noget vi forventer. På min fødselsdag havde jeg morgenmad med til mine kollegaer, men jeg spiste ikke selv noget. Her tænkte jeg, at det måske var lidt ubehøvlet og jeg overvejede at droppe fasten den ene dag,” fortæller Levant, der faktisk godt kunne have valgt at bryde fasten på sin fødselsdag.
”Før man går i seng, skal man være afklaret med sig selv om man faster den næste dag. Hvis man laver en pagt med Gud om at faste skal man færdiggøre den, men hvis man modsæt er afklaret med, at man ikke faster den pågældende dag, må man godt spise og drikke,” forklarer han.

Annonce

Dadler og tomatsuppe
På middagsbordet står der et væld at traditionelle tyrkiske retter. Solen er gået ned og Tuncay sender en skål rundt med dadler.
”Man plejer at bryde fasten med en dadel,” forklarer han, mens skålen går på omgang. På bordet er der salater, kylling med fyld, gryderetter, tomatsuppe og krydret lever.
For en kort stund er der madro, men snakken går hurtigt.
”Når vi mødes skal vi altid ordne Verdenssituationen og det er altid Ömer der er skydeskive,” siger Levent med et smil og kigger over på Ömer, der stillede op til Folketingsvalget for Venstre ved sidste valg.
Igen i år har der været debat om, hvorvidt Ramadanen har negativ indvirkning på muslimernes evne til at levere på arbejdsmarkedet og Ömer må stå på mål for sit partis holdninger.
”Der er altid debat om Ramadanen og man skal helt overlade det til arbejdstageren og arbejdsgiveren. Som liberal politiker synes jeg ikke, staten skal blande sig,” siger Ömer, inden debatten går lystigt over bordet.
Levent deler gerne ud af sine meninger og han ærgrer sig især over, at debatten ofte bliver skævvredet.
”Det er ofte de emner der er med til at splitte, der er oppe i medierne. Tag nu bare regeringens burkaforbud. Jeg synes ikke, at burkaer passer ind i et oplyst samfund som det danske, hvor vi skal kunne identificere hinanden, men debatten går kun på religion og undertrykkelse. Det er ærgerligt,” siger Levent.

Drømmer om fælles Ramadan-middag
Husets vært Tuncay sørger for, at der hverken mangler noget i glassene eller på tallerknerne.
Hen mener, at det er vigtigt altid at være åben omkring Ramadanen, da åbenhed giver en større forståelse for, hvad den muslimske fastemåned betyder og hvad den helt præcist går ud på.
Han drømmer om at planlægge en stor Ramadan-middag, hvor alle Rødovres borgere skal være velkomne og sidde side om side.
Han har de sidste 14 år været med til at arrangere fællesspisning i Stefans Kirken på Nørrebro, hvor der i dag dukker mere end 200 personer op for at deltage i det sociale fællesskab. Tuncay håber, at lige så mange vil have lyst til at mødes i Rødovre for at spise sammen og blive klogere på Ramadanen.
”For nogle kan det måske være svært at forstå, hvad Ramadanen går ud på, men det vil vi meget gerne fortælle og oplyse om. Ramadanen er ikke kun noget der foregår i en lukket kreds for muslimer,” siger Tuncay, der ikke ved hvornår en fælles middag kunne blive aktuel.
”De næste par år slutter fasten også sent om aftenen, så vi skal nok vente nogle flere år, hvis vi skal have mange til at deltage, men jeg er sikker på, at det kunne være en god aften for alle,” siger han.

Kommentarer
Top