Annonce


Politi holder kort tæt til kroppen efter nyt skyderi
Skyderi_Rødovre_080618_IN-4-of-5.jpg
Foto: Ian Nielsen
Skyderi Af hensyn til efterforskningen vil politiet ikke røbe særlig meget om, hvor tæt man er på at fange gerningsmændene bag skyderi mod 18-årig sent torsdag aften ved Brandholms Allé.

En ung mand måtte angiveligt flygte henover et plankeværk for at overleve, da en ny skudepisode ramte Rødovre sent torsdag aften. 

De blå blink skar sig massivt gennem aftenmørket, og politiet brugte ekstra god tid på at sikre sig spor fra gerningsstedet. Efter en kort jagt i bil oplyser øjenvidner til Rødovre Lokal Nyt, at den unge mand flygtede over et plankeværk og stak af til fods fra gerningsmændene, der forsøgte at skyde ham og også havde held til at ramme. 

Annonce

“Han er blevet ramt af et skud, men det er ikke alvorligt,” siger Lars Guldborg, der er vagtchef hos Københavns Vestegns Politi. 

Han understreger, at det er for tidligt at sige noget som helst om motivet bag skyderiet, som muligvis kan forbindes til et skyderi tidligere på aftenen i Albertslund og sidste uges vanvittige skyderi ved legepladsen i Kærene. 

“Vi kan ikke sige noget om motivet på nuværende tidspunkt, men vi har lavet en masse efterforskning på stedet for at sikre os tekniske spor. Vi laver forhør i området og sikrer os vidner og lukker gerningsstedet af. Det der er sket, undersøger vi med det samme, så godt vi kan, men det er for tidligt at melde noget ud om, hvem gerningsmændene er, siger Lars Guldborg.

“Vi har nogle efterforskningstaktiske grunde til, at vi holder kortene tæt inde til kroppen,” understreger han. 

 

Top