Drop dummebøder – støt lærlinge i stedet
hauges-auto_019_240518_BP.jpg

LÆRER FRA SIG: Michael Hauge viser lærlingen Nicklas en ting eller to om, hvordan man bedst skifter en motor. Foto: Brian Poulsen

LÆRER FRA SIG: Michael Hauge viser lærlingen Nicklas en ting eller to om, hvordan man bedst skifter en motor. Foto: Brian Poulsen
Det Lokale Lærlingeløfte Hos Hauges Auto får lærlingene beskidte hænder fra dag 1, men det har været en kamp i modvind og op ad bakke at få råd og få hjælp fra det offentlige, der ellers truer med bøder til de ’praktikløse’.
Det Lokale Lærlingeløfte
  • Hvis du skaber en ny praktikplads til en elev fra NEXT, kvitterer Rødovre Lokal Nyt med en fed historie om din virksomhed.
    Ialt mangler mere end 100 lokalt en læreplads.
  • Hvis du vil vide mere om Det Lokale Lærlingeløfte, eller vil du gerne være med, så skriv til andre@rnn.dk eller ring til 31 12 26 10, så formidler vi gerne kontakten til NEXT.

Det første der møder os, da vi træder ind af døren hos Hauges Auto i Islev er en god røv.
Med hovedet dybt begravet i en kæmpe bilmotor, og med røven i vejret, er 19-årige Nicklas i gang med at vise, hvad forskellen er på teori og praksis. Og det er dét som alting handler om. Praktik.
”På skolen får man måske lov til at skifte én motor og det skal være med fløjlshandsker, fordi alle de andre elever også skal prøve bagefter. Sådan fungerer det jo ikke i virkeligheden, der skal man tage fat og hamre og banke for at få tingene til at give slip. Dette er 18. gang jeg prøver at skifte en hel motor,” fortæller lærlingen Nicklas Bernhardt.
Han er halvvejs inde i uddannelsen som personvognsmekaniker og glad for at have skiftet skolepraktikken i Avedøre ud med værkstedet ved viadukten i Islev.
”Man får lov til meget mere. Ude på skolen, er det så få ting man får lov at lave selv, men her skal du altså kunne skulle bremserne af bilen allerede første dag. Man lærer praktiske ting fordi man få lov til at prøve,” siger Nicklas Bernhardt.
Han er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at man får et godt praktikophold.
”Man skal have lov til at prøve en masse og så skal man have lov til at sige sin mening.”
Og det har man hos Michael Hauge Mikkelsen, der selv har en del af slagsen.
”Jeg så Rødovre Lokal Nyts opslag om, at de ville skrive om lokale virksomheder, der tog samfundsansvar og tog en lærling og jeg så borgmesteren på Facebook bakke op og række hånden ud, så jeg tænkte; jeg kan da godt bruge en lærling mere,” siger han og fortsætter hurtigere end den anden lærling, Glen, i baggrunden kan nå at finde koblingspunktet i en gammel spand.
”Men så skal det fandme også være nemt at tage en lærling. Det nytter jo ikke noget, at der er alt muligt bøvl, og pengene ikke følger med. Der skulle først bokses rigtig meget med jobcenteret før det lykkedes,” ærgrer han sig.
Og det er synd, for hvis man er en lille virksomhed er det ikke gratis at tage en lærling ind i folden. Tværtimod.
”For at sige det lige ud, så kan de ikke en skid i starten de lærlinge. De skal først ind i rutinerne og det kræver en masse tid og investeringer i mennesker og værktøj. I gamle dage fik man et starttilskud, hvis man tog en lærling. I dag får man en bøde, hvis man ikke tager lærling. Det er helt forkert,” siger Michael Hauge Mikkelsen, der hellere så, at man sendte en bonus i retning af de virksomheder, der løftede opgaven. ”Men først, når de har skrevet under på en lærerkontrakt, for ellers er der kollegaer i branchen, der bare udnytter dem som gratis arbejdskraft til lorteopgaver.”

Forpligtet som menneske
Michael ser som mange af sine venner lidt anderledes på opgaven. For det er en opgave.
”De er her for at lære noget og for at lave noget. Det skal være en arbejdsplads, hvor der er plads til kritik, hvis man skal udvikle sig, og derfor er det vigtigt med en prøveperiode, så man kan se om man passer sammen, for det er mange år man forpligter sig til som menneske. Jeg har flere venner, der er selvstændige, som ikke tager en lærling, fordi det er for dyrt og kræver for meget tid i starten og det forstår jeg godt,” siger han og tilføjer:
”Men jeg synes det er vigtigt, så hvis man kan time det med de måneder, hvor man har tid til at lære noget fra sig, men der stadig er nok at bestille, så giver det god mening for alle.”
Han har selv arbejdet på et værksted, hvor mester engang brokkede sig over, at svendene ikke var dygtige nok, men den holdning, kommer man ikke langt med i Hauges Verden.
”Så længe du ikke gider tage en lærling, skal du ikke stå og klynke. Og helt ærligt ik. Vi har brug for de unge, for vores fag udvikler sig hele tiden mere og mere teknisk og der kan de bare noget, som vi andre har svært ved at følge med i om 10 år. Der skulle jeg gerne sidde inde på kontoret, mens de knokler,” siger han så højt, at Glenn i baggrunden bliver nødt til at kvæle et lille grin.

Annonce

TJEK: Glen og Michael sørger for, at der er styr på selv de mindste detaljer. Foto: Brian Poulsen

Mange bliver udnyttet
Glen Christensen er i lære som mekaniker. Han har søgt efter en læreplads i tre år. Så lang tid tager det nogle gange, og det er ikke fordi, han ikke har kørt Sjælland tyndt i sin jagt.
”Især med håndværkerfagene er det svært at finde noget. Jeg er mødt personligt op og sendt mails og været på Facebook og også fået nogle praktikpladser før, men så på sidstedagen for prøveperioden, ville de ikke fortsætte min praktikplads. De ville bare udnytte min arbejdskraft,” siger han tydeligvis ærgerlig over, hvordan nogle brodne kar i branchen tydeligvis har misforstået, hvad ordet læreplads betyder.
”Den ene gang var der en svend der sagde det til mig efter et par uger. ’Du skal vide, at elevpladsen allerede er lovet ud til en anden, når din prøveperiode er færdig’, sagde han. Det gjorde mig både vred og ked af det, så jeg fik i stedet job som flyttemand. Men så skrev Michael pludselig, og nu er jeg her,” siger han og slår sine beskidte hænder ud mod bilerne på værkstedet.

Noget at stå op til
Mesteren Michael Hauge er ikke i tvivl om, hvorfor både Glen og Nicklas kommer til at klare sig godt.
”Det kan godt være, at jeg har et ansvar som chef, men din praktikperiode, hviler lidt på de unge selv. Mange tror, de får det serveret på et sølvfad, men dem, der bliver til noget, det er dem som knokler for det. Og det gør de drenge her,” siger han mens han tjekker om arbejdet med motoren bliver udført ordentligt.
Drengene som han kalder dem, siger det lidt på en anden måde.
”Det fedeste er at have noget at stå op til, som man gider bruge sit liv på.”

Kommentarer
Top