3 mænd på en bar
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
Chrumme Min datter på 17, er så småt begynde at indtage alkohol. Jeg er HELT sikker på, at hvis der ikke fandtes Mokai, Barcardi Breezer og Lakrids-shots, men kun den slags alkohol som var til hånde da JEG var 17 år, så havde hun stadig sin første brandert tilgode. Lunkne bajere, snaps og portvin, kan få en hver til at udsætte sin alkohol debut.

Jeg skal indrømme, at jeg som ung også rendte ind i en del alkohol-baserede dårlige erfaringer. Historier jeg ikke just er stolt af.
Den værste af dem alle foregik i smilets by Aarhus. Der stod vi – 3 skarpe fyre i Ball poloer og kulørte sejler sko – og var i den grad klar. På diskoteket – ja det de unge kalder for en Club – var der Happy Hour. I Jylland er man bare mere gavmilde, så der var ikke tale om dobbelt-up men trible-up. Og det var ikke, hvad du kunne nå at drikke på en time, men hvor meget du kunne nå at BESTILLE på en time. Jeg skal hilse og sige, at det er ret meget alkohol.
Udover attraktive barpriser, var der også en attraktiv bartender – som det faktisk lykkedes at få slæbt med videre i byen.
Dagen efter! Fy for satan…Jeg plejer ALDRIG at få tømmermænd, men jeg skal hilse og sige at det fik jeg. Jeg havde fysiske smerter i brystet og forventede et hjertestop ANYTIME – mine to venner, var dybt bekymrede. Vi gik rundt i Aarhus og for hver skraldespand måtte jeg ørle. Jeg skulle hverken have vådt eller tørt. Mindst af alt INGEN alkohol. Dèr begyndte mine venner at tale om en tur på hospitalet.
Hele dagen gik jeg rundt med mine brystsmerter og selvmedlidenhed. Jeg talte om bårebuket og gravstens-
inskription.
Hen mod aften – og den næste trible-up – var smerterne i brystet ikke blevet mindre, men min livsattitude havde. Fanden stå op, at skulle dø og så være ædru. Så lad os nu bare komme afsted. Kald det gravøl – på forhånd.
Vi tog ind på selvsamme bar. Den attraktive tjener var også på arbejde den aften – og trible up var i gang. Jeg hører blandt de mindre personer, så jeg indtog samme position som aftenen før: Op og stå på fodhvileren i baren og så ellers hænge over baren så jeg kunne tale med den pæne bar-pige. Lige der fandt jeg ud af, hvordan brystsmerterne var opstået.
Et senere lægetjek konkluderede to bøjede ribben. Den historie kan jeg jo bare IKKE fortælle min datter: Ja, far bøjede jo to ribben på en bar i Aarhus!” – ”Var du oppe at slås?” – ”Næh jeg stod der bare og så bøjede mine ribben”.
Jeg håber sgu, at hun er klogere end sin far!

Kommentarer
Top