Annonce


Tre kørt på hospitalet efter vildt uheld
uheld-avedoerehavnevej_005_160518_BP.jpg

Det så vildt ud, da 4 biler onsdag formiddag var involveret i et harmonikasammenstød på Avedøre Havnevej.

Det så vildt ud, da 4 biler onsdag formiddag var involveret i et harmonikasammenstød på Avedøre Havnevej. Foto: Brian Poulsen
Uheld To unge kvinder og en mand blev onsdag eftermiddag skåret fri fra deres biler efter et voldsomt harmonikasammenstød ved Rødovre Station.

“Vi er okay.”

De to chauffører fra den lille kassevogn, der er kørt op på siden af fortovet ved Avedøre Havnevej, forsikrer os flere gange, at der ikke er sket dem noget.

Annonce

”Men det så voldsomt ud med de to piger i bilen bag os og ham, der kørte op i dem, han kunne ikke komme ud af bilen selv heller,” fortæller chaufføren.

Det så voldsomt ud, da de implicerede i ulykken måtte skæres fri af deres biler. Foto: Privat

De holdt for rødt i det nye udskældte kryds på Avedøre Havnevej. Mange bilister har endnu ikke vænnet sig til, at man pludselig kan risikere at holde for rødt, og der derfor kan opstå kø på vejen mod Hvidovre.

”Det gik så hurtigt, at vi ikke nåede at se ham komme, men heldigvis havde jeg foden på bremsen,” fortæller den rystede chauffør, der sammen med kollegaen holder fri resten af dagen på grund af det store chok.

Det er svært at sige om manden i den nu totalt sammenkrøllede bil har kørt for hurtigt eller ikke har set, at der var rødt lys, men Københavns Vestegns Politi bekræfter over for Rødovre Lokal Nyt, at bilisten, der startede uheldet har været uopmærksom.

”Vi har endnu ingen melding om, hvor slemt det er, men de var teknisk fastklemt og er blevet skåret fri, bugseret ud og kørt på hospitalet. Det gør vi for at undgå nakkeskader, men man ved først, hvor slemt det er senere. Det må tiden vise,” siger en betjent på stedet.

Han afviser, at politiet sikrer sig de store tekniske spor.

”Det ser voldsomt ud, men det er primært hastigheden og skaderne på bilerne, der gør, at man er nødt til at klippe dem ud og så tager man ingen chancer og kører dem på hospitalet. Det er kun, hvis der er livstruende situationer i spil, at vi sikrer os yderligere tekniske spor end dem vi har nu,” fortæller han.  

 

Top