Annonce

To Rødovredrenge forstærker dansk VM-trup
jannik-hansen-landsholdet.jpg
Jannik Hansen er klar til VM på dansk 'jord' Foto: Arkiv
ishockey Rødovres NHL-spillere Jannik Hansen og Mikkel Bødker har meldt sig klar for Danmark. De to profiler lander i morgen formiddag i København.

San Jose Sharks blev i går nat slået ud af slutspillet i NHL og det giver nu mulighed for, at Danmark kan få de to yderligere spillere ’hjem’ til VM.

Jannik Hansen er uden kontrakt for næste sæson, hvilket der måske kunne blive et problem for den tidligere Rødovrespiller, men han har alligevel valgt at takke ja til at spille VM på hjemmebane. Jannik Hansen får selskab i flyveren hjem af holdkammeraten Mikkel Bødker.
” Ja, den er på plads. Vi lander onsdag formiddag i København, ” siger Jannik Hansen til Ekstra Bladet.

Annonce

Bødker har modsat Hansen stadig kontrakt med Sharks for næste sæson og den tekniske forward har derfor først skulle have grøn lys fra klubben. Danmark har nu fået fem ud af syv mulige NHL spillere hjem til VM, eneste der mangler er Nikolaj Ehlers og den tidligere Rødovrespiller, Lars Eller.
Lars Ellers hold er netop gået videre til semifinalen i NHL slutspillet og hans deltagelse i VM ser derfor mere end tvivlsomt ud.

Kommentarer
Top