Spøgelsesrock i stjerneklubben
ghost-kopier.jpg
Den 12. maj spiller Rocking Ghosts i Rød- ovre Star Club. Foto: Privat
musik Hvor tit spiller et band lige i Rødovre, som har slået både The Beatles og The Rolling Stones på hitlisterne. Ikke særlig tit er svaret, så skynd dig at pudse danseskoene op til den helt store fest med Rocking Ghosts, der spiller til næste fest i Rødovre Star Club.

Du skal ikke rive mange blade af kalenderen i køkkenet før du står foran en kæmpe aften i Rødovre Star Club. Den 12. maj præsenterer musikforeningen som netop har et år på bagen intet mindre end Rocking Ghosts, der i midten af 60erne gav baghjul på hitlisterne til ingen ringere end The Beatles og The Rolling Stones. Ja, faktisk var de på den danske hitliste 13 måneder i træk med det samme album. Noget vi på avisen ikke har kunne finde frem til andre, der har prøvet.
Bandet, der er kendt for deres pigtrådsrock, har været aktive siden 1962 på den danske musikscene og er kendt for at fylde Enghaveparken til bristepunktet igen og igen.
De har også stået bag musikalske indslag i flere danske film, som Min Søsters Børn. Gruppen spiller i dag stadigvæk for fulde huse, og er én af de største i deres branche,” fortæller Pelle Kelm fra Rødovre Star Club.
Jørgen Mühlbrandt fra bandet har sin faste gang i Rødovre, og han glæder sig helt vildt til koncerten på Rødovregaard.

Er I ikke for gamle til at love, at det bliver sådan en vild koncert?
“Vi har endnu ikke skulle have hjælp med at komme op på scenen, og vi har lige lavet en kontrakt på en koncert i oktober 2019 og som jeg sagde til dem; Vi kommer, hvis vi lever.”

Annonce

Hvorfor hedder det Pigtrådsrock?
“Det hed pigtråd fordi vores forældre syntes det lød som en kat, der blev kvalt i pigtråd, når vi spillede.”

Hvilken sang kan I med garanti love at spille?
“Belinda er det største hit. Det lå foran både Beatles og Stones, men det er vores energi på scenen, som får folk ud at danse. Selv når vi spiller til et spisearrangement en sjælden gang imellem, så ender alle med at danse. Jeg tror det er fordi vores kammeratskab med hinanden smitter af på vores optræden og på stemningen i lokalet.”

Billetter kan købes på www.roedovrestarclub.dk

Kommentarer
Top