Annonce

Rødovredreng vandt DM i kickboxing
web_Kickboxing.jpg
Marius Hvass Sixhøj på toppen af DM-podiet. Foto: Privat
kickboxing Den 14-årige rødovredreng Marius Hvass Sixhøj blev i weekenden Danmarksmester i kickboxing, der blev afholdt i Esbjerg.

Efter tre hårde kampe ved DM i kickboxing kunne den 14-årige rødovredreng Marius Hvass Sixhøj kalde sig dansk mester.
”Jeg vandt DM-finalen med 2-1 over en fra Køge Kickboxing,” fortæller Marius, der går til kickboxing i Bispebjerg Kickboxing Klub.
”Meget af min styrke har jeg fået gennem Hwarangs elitetræning og jeg har også sort bælte i taekwondo, men så valgte jeg sidste år, efter ni år os Hwarang, at skifte fra taekwondo til kickboxing, som der ikke findes i Rødovre,” siger Marius, der har gået på Rødovre Skole, men nu er elev på Frederiksberg Privatskole på Højnæsvej, bag Rødovre Centrum.

Dermed ligger skolen få meter fra Hwarangs klub- og træningslokaler, men når kickboxing er det, som Marius vil, så betyder transport altså mindre for den 14-årige rødovredreng, som i øvrigt ikke deltog i sin rette vægtklasse.
”Nej, jeg hører til i en klasse under -63 kilo klassen, som jeg deltog i. Men der var ingen deltagere i min klasse, så jeg valgte at gå en højere vægtklasse op,” slutter Marius Hvass Sixhøj.

Annonce
Kommentarer
Top