Annonce


Nu kan du stemme til idrætspriserne
WEB_aarets-idraetsudoevere_FIR-prisuddeling_036_100617_BP.jpg

FIR prisuddeling 2017

Sidste års vindere af årets idrætsudøver blev Rødovre Håndboldklubs damer. Nu kan du give din stemme til dette års vinder. Foto: Brian Poulsen/Arkiv
FIR Idrætspris Som læser har du en tredjedel af stemmerne, når årets idrætspriser skal findes. Stem på din kandidat nederst i artiklen og spred budskabet, så både talenter og frivillige ildsjæle kan få den opbakning, de fortjener.

Rødovre har et sprudlende idrætsliv med mange dygtige trænere, spillere og talenter i alle aldre. Alle de mange frivillige, familie og venner giver et stort bidrag til at Rødovre kan opretholde det sprudlende idrætsliv. Uden al den hjælp og støtte, ville Rødovres idrætsliv ikke være nået så langt som nu.

Men, hvem synes du, er det største talent, den bedste leder eller den dygtigste udøver? Vi har brug for, at du stemmer på den du mener er mest værdig.

Annonce

Du kan stemme helt frem til søndag den 13. maj 2018.

Årets idrætsudøver:

Jonas Schwarts, Rødovre Tennisklub
Jonas sluttede året af med en placering som nr. 7 på U18 ranglisten, men havde i perioden vundet over tre foranliggende spillere. Han var en af de bærende kræfter, da han sidste sommer var med til at spille Rødovres herrer op i 1. division.

Hwarang Taekwondo elitekamphold
Samtidig bliver det svært at overse Hwarangs elitekamphold, som  det seneste år har fået intet mindre end 25 DM-medaljer, hvoraf 8 er af guld, 4 nordiske mestre, 12 medaljer fra internationale stævner, haft 3 kæmpere til junior VM og indtil videre er 2 kadetter udtaget til EM.

Louise Ahlquist Rimbæklund Nielsen, Islev Taekwondoklub
er indstillet fordi hun udover at være superdygtig, altid hjælpsom, hun træner altid helhjertet uanset hvad og hvem hun er sammen med. Stor inspiration for de yngre medlemmer, dels fordi hun er dygtig men ikke mindst imødekommende, glad og hjælpsom. Hendes kærlighed til taekwondo viser sig i alt hvad hun laver. Hun er på det danske bruttohold og kommer altid hjem med medaljer fra de stævner hun deltager i.

Hun har i efteråret 2017 vundet 2 x bronze til Rødovre Cuo, sølv til DM 2017 i team og bronze individuelt også til DM 2017. Hun har i 2018 indtil videre vundet sølv individuelt til Nordiske mesterskaber, guld til Munkebo Cup, sølv individuelt og guld i team til Esbjerg Open i teknikdelen poomsae.

Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub – U20 hold
Rødovres U20 hold sluttede 2017/2018 sæsonen uden et eneste nederlag. 20 sejre i 20 grundspilskampe med en overbevisende målscore på 153-13 taler sit klare sprog. Også til DM blev bordet ryddet med sejre i alle 3 kampe og dermed et Danmarksmesterskab  til samlingen.

Årets Idrætsleder:

Jan Thranholm, BK Vest
Jan Thranholm er en mand der brænder for at hjælpe BK Vests fodbolddrenge til at udvikle deres potentiale. Jan er rummelig og sørger altid for, at drengene føler sig velkomne og har et sted at udfolde sig. Han arbejder hårdt alle ugens dage og er altid tilgængelig.

Annelise Hansen, RSIK
Annelise Hansen fra RSIK, er en anden ægte ildsjæl, der udover at passe klubbens økonomi, gør et enormt stykke frivilligt arbejde. Hun er altid klar til at give en hjælpende hånd og hjælper til med at løse problemer.

Tine Høeg Madsen, ROG
Tine har gjort en kæmpe forskel for alle klubbens medlemmer og brænder for at få unge i gang med idræt. Hun træner mange af klubbens elitehold samt børnehold, og tager sig også af børn med særlige behov.

 

Årets Unge Idrætstalent:

Phillip Louis Schultz, Rødovre Mighty Bulls
Phillip er den yngste spillere nogensinde til at skrive kontrakt med Rødovre Mighty Bulls. Han har trods sin unge alder spillet U20 VM i Buffalo.

Micropigerne, ROG Teamgym
Micropigerne i ROGs Teamgym leverer i en alder af bare 9-10 år en professionel præstation og blev både Sjællandsmestre og Danmarksmestre i et år med hård konkurrence.

ROG Micropiger træner hårdt og dedikeret, men glemmer aldrig at have det sjovt samtidig.

Sofie Vindberg Nielsen, Rødovre Tennisklub,
Sofie Vindberg Nielsen fra Rødovre Tennisklub, har spillet på Rødovres førstehold for seniorer i 2. division indendørs, hvor hun har vundet alle sine singlekampe. Sideløbende har hun været udlånt til et u16 divisionshold. Sofie var i finalen ved SM udendørs i sommeren 2017, hvor hun fik sølv. Ved DM senere fik hun bronze i double med Nikoline Gullachsen fra Espergærde. Hun har ydermere vundet en GPS U18-turnering og en senior kategori 1 turnering. 

Årets Unge Idrætsleder:

Mathilde ‘Torben’ Henriksen, Rødovre Håndboldklub
Mathilde ‘Torben’ Henriksen fra RH er vellidt blandt alle, og hendes gode humør smitter. Hun leverer god feedback, støtter op om alle og roser spillerne, såvel som trænerne. Mathilde sørger for, at der er et trygt miljø, så alle kan udvikle deres potentiale.

Oliver Kristensen, Rødovre Håndboldklub
Oliver Kristensen også fra RH har spillet en stor rolle i at få trænerkabalen til at gå op i forbindelse med søndagens kampe, når alle tre hold skulle ud at spille. Her har Oliver i særligt grad hjulpet med C-holdet.

Mathilde Buus Schneider, Rødovre Håndboldklub
Mathilde Buus Schneider også fra RH sørger for en god stemning blandt spillerne i hallen. Hun anerkender og roser spillernes præstationer i træning og kampe. Dermed er hun medvirkende til at skabe et trygt miljø, hvor spillerne har bedst mulighed for at udvikle sig.

Det er Fællesrepræsentationen af Idrætsforeninger i Rødovre, der sammen med Rødovre Lokal Nyt, kårer udøvere og vindere, men læsernes stemme tæller også for en tredjedel. Skynd dig derfor ind på rnn.dk og stem på din kandidat.

Stem på din favorit

Nominerede til Årets unge idrætsleder er:

Se resultat

Indlæser ... Indlæser ...

Nominerede til Årets Idrætstalent er:

Se resultat

Indlæser ... Indlæser ...

Nominerede til Årets Idrætsleder er:

Se resultat

Indlæser ... Indlæser ...

Nominerede til Årets Idrætsudøver(e) er:

Se resultat

Indlæser ... Indlæser ...
Top