Glade børn på plænen
DSC_0115.jpg
Foto: Mike Hjulmand
galleri Der er solskin og højt humør over rådhusplænen, hvor årets børnefestival i dag og imorgen folder sig ud i fuld flor. I år står festivalen blandt andet i vikingernes tegn. Se alle billederne her.

Intet forår uden Børnefestival på Rådhusplænen.
Årets tema var vikinger og det er der en helt særlig grund til. Det kommende år står netop i vores forfædres tegn og set ud fra de glade børn på plænen, bliver det et sjovt og underholdende forløb. Daginstitutioner og dagplejere skal arbejde aktivt med temaet og børnefestivalen er derfor en lille forsmag på, hvad der venter.
”Vi bruger festivalen til at starte det op, så pædagoger og dagplejemødrene får inspiration til hvordan de kan arbejde med vikinger,” siger Camilla Eva Autzen, der er børnekulturkonsulent i Rødovre Kommune.
Børnefestivalen har eksisteret i mere end 20 år og hvert år er der glade børn på den grønne plæne på rådhuset. Ved sidste uges festligheder kunne børnene blandt andet, tage et smut forbi smeden, kæmpe med sværd og danse til musik fra scenen, hvor der var underholdning i det gode vejr.

Kommentarer
Top