Annonce


Borgermøder om bedre trafiksikkerhed
trafikuheld-roedoverparkvej_010_220216_BP.jpg
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at hastigheden skal længere ned på boligvejene i kommunen af hensyn til trafiksikkerheden og trygheden. Foto: Arkiv
trafik Sænkes farten på vejene bedst med fartbump, hævede vejflader eller indsnævringer? Det kan du være med til at bestemme, når Rødovre Kommune inviterer til fire workshops, hvor der vil blive præsenteret forskellige forslag til hastighedsdæmpende tiltag, som du kan drøfte.
Fakta

Datoerne for de to første workshops er:

  • For beboere nord for Jyllingevej: Mandag den 28/5 kl. 19-21 på Islev Skole, festsalen
  • Vest for Tårnvej og nord for Roskildevej: Torsdag den 31/5 kl. 19-21, Valhøj Skole, festsalen
  • Øst for Tårnvej og nord for Roskildevej: Finder sted i efteråret – dato offentliggøres senere
  • Syd for Roskildevej: Finder sted i efteråret – dato offentliggøres senere.

Hastigheden skal ned og trafiksikkerheden skal være i top. Så klar er målsætningen fra Rødovre Kommune, der nu inviterer til fire borgermøder om netop trafiksikkerhed. Hastigheden sænker blandt andet på udvalgte veje fra 50 km/t til 40 km/t for at skabe større tryghed, og du kan være med til at bestemme, hvilke øvrige løsninger der er bedst i dit lokalområde.
Rødovre Kommune har afsat fem millioner kroner til tiltag der skal få farten ned på vejene og allerede på mandag kan du give din mening til kende, når der er borgermøde om trafikforholdene nord for Jyllingevej fra klokken 19 til 21 på Islev Skole.
Vi er jo selv eksperter på hverdagen i det område, vi bor. Nogle har måske endda selv oplevet de farlige situationer, der kan opstå. Jeg håber, at der er rigtigt mange, der vil være med til at skabe større tryghed på vores villaveje. Vi får de bedste løsninger, når vi skaber dem sammen,” udtaler formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Jan Kongebro, i en pressemeddelelse.

Vær med i processen 
Der bliver afholdt fire workshops forskellige steder i kommunen, hvor du kan være med til at påvirke, hvordan man bedst sænker farten i lige netop dit område. Her vil forvaltningen præsentere forskellige forslag til hastighedsdæmpende tiltag, som efterfølgende er til debat i salen.

Annonce

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til det endelige forslag. De forskellige tiltag på vejene sker efterfølgende i løbet af 2018 og 2019.

 

 

Top