Rødovre snakkede med mad i munden
vispisersammen-milestedet_015_240418_BP.jpg
På Milestedet deltog omkring 150 borgere til fællesspisning. Foto: Brian Poulsen
danmark spiser sammen I denne uge spiser Danmark sammen. Organisationer som Diabetesforeningen, Ældresagen og mange flere var igen i år med til at arrangere fællesspisning til glæde for især mange ensomme. Se billeder fra middagen på Milestedet

Den 24. april var Rødovre Skole og Milestedet mødestedet for flere af Rødovres borgere, som var mødt op for at spise sammen. Over 70 organisationer som blandt andet, Diabetesforeningen, står i år sammen om ‘Danmark Spiser Sammen’.
Formålet med fællesspisningen er at lokke ensomme ud af deres boliger og forhåbentlig skabe nye relationer til andre, der kunne være i samme situation.
Lis Bodilsen fra Diabetesforeningen håber på, at arrangementet lever videre efter selve middagen. For at tiltrække de ensomme har Diabetesforeningen hængt flyers op på biblioteket og i frivilligcentret.
‘’Vi håber, det vil få nogle til at tænke: Hov, der er en på 3. sal, som ikke kommer særlig meget ud og har hverken familie eller venner. Så kunne det være man gik op og inviterede personen med til fællesspisning,’’ udtaler Lis Bodil-
sen. Diabetesforeningen planlægger at arrangere flere fællesspisninger i uge 35 og 45, hvor Lis Bodilsen håber, at det vil hjælpe endnu flere ensomme med at komme mere ud.

Ensomhed i Rødovre
Omkring syv procent føler sig ensomme i Rødovre, mens 20 proent har svage relationer. Formand for Social- og Sundhedsudvalget Britt Jensen (S) er ikke i tvivl om vigtigheden af projektet.
‘’Jeg er glad for, at problemet ikke er stigende i Rødovre. Men tallene er for høje og derfor skal vi arbejde intenst for at modvirke ensomhed og skabe holdbare fællesskaber i Rødovre.’’
Derfor har Rødovre Kommune, da også selv støttet et kæmpe mad-
arrangement på Milestedet Skole.
Ifølge Britt Jensen, vil Rødovre Kommune være med til at stille skarpt på ensomhed for at få mere lighed i sundhed, da ensomme har større risiko for at udvikle alzheimers, depression og hjerte-kar-sygdomme.
‘’Ensomhed kan være lige så farligt for helbredet som rygning og overvægt,’’ skriver Britt Jensen, hun håber og tror på, at projektet ‘Danmark Spiser Sammen’ vil være med til at bryde tabuet omkring ensomhed. Derudover løfter hun sløret for, at Rødovre Kommune er i gang med at planlægge flere fællesspisninger via et folkekøkken, som hun ville være stolt af at kunne etablere i Rødovre. Rødovre Kommunes ambition er, at det bliver et socialt samlingssted, der kan sætte gang i noget som Rødovres borgere er fælles om.

Annonce

Kommentarer
Top