Annonce

På søndag skal der skraldes
loeber-affald_011_150318_BP.jpg
Den 15. april kan du være med til at gøre Rødovre lidt grønnere og få motion samtidig, når Garbage Run løbes for første gang. Foto: Brian Poulsen
garbage run Gør noget godt for miljøet, samtidig med, at du gør noget godt for dig selv. På søndag starter Danmarks første skraldeløb i Rødovre.
Fakta

Alle Garbage Runnere får vand, økologiske frugt, Raw Snacks, handsker og poser til indsamling.

Selvom du måske ikke er Verdensmester til multitasking, kan du sagtens klare både at løbe en tur og gøre Rødovre til et grønnere sted.
Den 15. april kl. 10 skydes Danmarks første ’Garbage Run’ nemlig i gang på Elstedvej ved stadionbanen.
”Du kan gå, jogge, løbe uanset niveau, her er plads til alle. Vi løber kun på god energi. Vi glæder os super meget til at få en sjov dag,” siger initiativtager, Bodil Fosgaard. Idéen om at kickstarte det svenske initiativ kom til hende en nat for halvandet år siden.
”Jeg håber det kommer til at leve sit eget liv og jeg vil gerne gøre det til en landsdækkende ting,” siger Bodil Fosgaard, der også har startet Projekt Ren By, hvor almindelige borgere bruger et par timer om ugen på at samle skrald op.

Det koster 50 kroner for voksne og 25 kroner for børn at deltage i løbet og billetterne skal købes på billetto.dk

Annonce
Kommentarer
Top