Annonce


Kim Aabech gjorde livet surt for Avarta
Avarta–Middelfart_068_200817_BP.jpg

Avarta - Middelbart, fodbold 2. division gruppe 2, 20/8 - 2017. Avarta vandt 3-1. Stelian Trasborg

Foto: Arkiv
Topkampen i Espelunden mellem Avarta og Hvidovre endte med en sejr til gæsterne, efter en ellers lige fodbold kamp.
Avarta - Hvidovre
0-2
(0-1)

0-1 Kim Aabech (29')

0-2 Kim Aabech (50')

Tilskuere 847

Solskin over anlægget i Espelunden og mange fremmødte tilskuere gjorde  forudsætninger for dagens topkamp gode. Avarta skulle forsøge at komme tilbage efter sidste weekends nederlag ude mod Frem og det havde kastet en formationændring af sig. Benny Gall havde skiftet den normale 3-5-2 formation ud med en mere klassisk 4-4-2. De første minutter af opgøret sad hjemmeholdet rigtig godt på spillet og fik presset rækkens førerhold længt tilbage på banen, dog uden de helt store målchancer til ‘De grønne’. Efter en lille halv times spil blev Avarta fanget med flere spillere for langt fremme på banen og Hvidovre kom afsted i en overtalssituation. Bolden endte til sidst for fødderne af Kim Aabech, der sparkede gæsterne sikkert i front. Selvom gæsterne startede usikkert kunne de alligevel gå til pause med en føring.

Helt op i krydset
I anden halvleg kom Hvidovres helt store profil Kim Aabech  atter på måltavlen efter et drømmemål. Kim Aabech dribledd ind i banen og satte bolden i kassen via stolpen, helt oppe i krydset, ekstremt flot mål af den tidligere superligaprofil. Målet var en kold dukkert for Avarta, men de var klart det bedst spillende mandskab i anden halvleg hvor de styrede slagets gang, bolden ville dog ikke i kassen og Benny Galls tropper måtte derfor se sig slået på eget græs.

Annonce

Lokal Nyt mødte en ærgerlig cheftræner efterfølgende, der  følte at holdet kunne have fået point med fra kampen i dag. ”Jeg synes, vi gør det rigtig fint i store dele af kampen, specielt i anden halvleg synes jeg at det er ‘one way trafic’ og jeg synes spillerne havde fortjent mere,” lyder det fra Benny Gall.

Top